Kiropraktor Ringkøbing

Charlotte Søgaard Slyk og Niels Claussen er klinikkens kiropraktorer. Som fra sommeren 2014 har åbent op i helt nye lokaler i Sundhedshuset i det gamle ringkøbing Sygehus.  I dette afsnit får du mere viden om kiropraktik. Se symptomafsnittet om hvordan vi behandler dine gener.

Specialist i diagnostisering og behandling af lidelser i bevægeapparatet.

Uddannelse og erfaring gør kiropraktoren til specialist i diagnostisering og behandling af lidelser i bevægeapparatet.

Uddannelse

I dag uddannes kiropraktorer på Syddansk Universitet. Uddannelsen er 5-årig og består af lægernes grunduddannelse, samt en 2-årig overbygning som fokuserer på diagnostik og håndtering af lidelser i bevægeapparatet.

Erfaring

Erfaring er en af grundstenene i diagnostik, behandling og håndtering af lidelser i bevægeapparatet. I og med kiropraktorerne kun arbejder med lidelser i bevægeapparatet opnåes der hurtigt stor erfaring. Samtidig har alle vores kiropraktorer flere års klinisk erfaring.

Behandling

Gennem årene er kiropraktorerne blevet kendt for at være specialister i at behandle kroppens led med specifikke håndgreb, kaldet ledfrigørende behandling/manipulation. Kiropraktorens mål er at finde den rette diagnose samt at skabe bedring af patientens gener. Behandlingen vil derfor bestå af flere behandlingsmodaliteter som ledfrigørende behandling, massage, stræk, instruktion, information og rådgivning om selvhjælp.

Vi glæder os til at hjælpe dig!

Læs mere i symptomoversigten hvordan vi tilgår dine symptomer