Akutte (nyopståede) lændesmerter

Smerterne kan komme fra
Tekst til overskrift 1
Lændens glideled/facetled
Der er 52 glideled fordelt i ryggen. Mellem hver af ryggens hvirvler sidder der 2 glideled. Leddene omkranses af en ledkapsel. Disse led kan være stive eller smertegivende. Andre gange kan der være slidforandringer i leddene. Der er ofte smerter fra led og ledkapsel ved akutte lændesmerter, som også benævnes lændehold eller hekseskud. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i disse led og anvendes ofte ved facetledssmerter.
Lændens bruskskiver/discus
Bruskskiven kan give smerter, typisk i form af en diskusprolaps. Ved akutte smerter er grundig undersøgelse af en kompetent fagperson den bedste måde at få vurderet, om der en skade på bruskskiven. Ved nyopståede lændesmerter skal patienten nogle gange følges 1-2 uger før det fremgår, om bruskskiven er beskadiget.
Bækkenled
Bækkenet har 2 store led, som ofte er smertegivende. Disse hedder sakroilliacaleddene, men kaldes SI-led eller bækkenleddene i daglig tale. Smerterne sidder ofte lavt i lænden og er enten mest i højre side eller venstre side. Lige der, hvor der sidder smilehuller, når man ser på ryggen bagfra er bækkenleddene herunder. Bækkenleddene giver ofte smerter både lokalt men også i balde, lyske eller ben. Kan give ischiassmerter i baglåret, selvom ischiasnerven ikke er berørt. Kiropraktisk ledmanipulation kan løsne op i disse led, derfor anvendes denne behandlingsform ofte ved bækkenledssmerter.
Lændens og baldens muskler
Disse muskler kan give smerter lokalt, men kan også give typiske ischiassmerter eller baldesmerter. Behandles med forskellige blødvævsteknikker. Ses ofte i kombination med ledsmerter fra lænd og bækken.
Anden underliggende årsag
I sjælne tilfælde kan nyopståede lændesmerter komme på grund af en underliggende lidelse. Undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte istand til at differentiere dette, og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en anden underliggende årsag mistænkes. Især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.
Diagnosen stilles udfra
Tekst til overskrift 3
Grundig sygehistorie
Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag, smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Sidst men ikke mindst kan ting i sygehistorien være med til at finde frem til de bedste behandlingstiltag.
Objektiv undersøgelse
Når man undersøger området, får man mere viden om, hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.
I nogle tilfælde kan det være relevant med
Tekst til overskrift 1
Røntgenundersøgelse
Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose, og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer. Hvis der er indikation for at foretage en røntgenundersøgelse, tages billederne med det samme eller med kort ventetid.
Viderehenvisning til anden undersøgelse
Det er sjældent relevant med henvisning til anden undersøgelse ved nyopståede lændesmerter, men det kan f. eks være blodprøver, MR scanning, undersøgelse for knogleskørhed eller kirurgisk vurdering.
Tværfaglig vurdering
Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Med patientens samtykke, bringes patientens problemstilling op på en tværfaglig konference. Nogle gange kobles der 2 faggrupper på en konsultation for at udnytte hinandens kompetancer i valg af behandling.
Egen læge
Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til vurdering af medicinsk smertelindring. Ofte bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, at det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive en tilbagemelding med vores vurdering til lægen.
Behandling foregår gennem
Tekst til overskrift 3
Aktiv behandling
Fokuserer på at mindske irritationen omkring lænderyggens facetled og muskler. Her bruges ofte ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig.
Fjernelse af udløsende faktorer
I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingssag og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter, hvordan patienten responderer.
Vejledning i selvhjælp
Det vurderes, om patienten har brug at igangsætte tiltag på egen hånd, f.eks isbehandling, brug af håndkøbs- eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser og skal ikke laves ved nyopståede smerter.
Monitorering
Man monitorerer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.
Superviseret genoptræning

I tilfælde hvor de nyopståede lændesmerter ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram. Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd. Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:                           

•                          stabilitetstræning

•                          smidighedstræning

•                          dynamisk styrketræning

•                          bevidshedstræning

Genoptræningen har 3 formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at give kompetent vejledning til tilfælde af forværring

Stabilitetstræning:

Opbygning af muskelkorsettet omkring ryggen, hvis man forestiller sig at styrken af musklerne hele vejen omkring lænden bliver stærkere, skal der mere til før ryggens led og muskler bliver overbelastede. At opnå denne styrke tager 3 til 6 måneder, derfor vil effekten af dette først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Smidighedstræning:

Denne form for træning har både en hurtig og langsom indsættende effekt.

Den hurtige indsættende effekt er den som mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.

Den langsomt indsættende effekt, kommer når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning:

Denne lidt hårdere træningsform er til folk, hvis ryg godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke gennem større belastninger ofte i maskiner. Effekten indtræder efter 3-6 måneder.

Bevidsthedstræning:

Dette handler om at arbejde med bevidstheden omkring sit muskelkorset, sådan at man husker og lærer at spænde muskelkorsettet i dagligdagens løft og bøj. En ting er at lære det, hvilket er rimligt let, men en anden ting er at få det husket i hverdagen, hvilket er svært.

At rykke patienten fra A-B

Mange begynder at træne deres ryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at rykke folk fra A til B.

At uddannende patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for ens egen lænd.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes nogle øvelser, som er gode for den enkelte. Der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler og der vil være mulighed for, at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

Forebyggelse kan ske gennem
Tekst til overskrift 1
Behandling
Ved længerevarende eller tilbagevendende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjældnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forebyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.
Ændringer i hverdagen
Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livsstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.
Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb, hvor man gerne vil gøre en indsats for at forebygge fremtidige tilbagefald og gener gennem specifikke øvelser. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres på en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/holdning

 Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forbygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder. Det forventes i de 3 måneder, at man bruger 3 gange 20 minutter om ugen på træning. Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt, at man gør det i det forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge:                  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge:   Her rettes øvelserne til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge:               Vurdering og afslutning.

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering og på baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være, at programmet bibeholdes som det er, det skæres ned til et minimum, det integreres i træning i motionscenter eller som opvarmning til anden sport.

Viderehenvisning hvis relevant til
Tekst til overskrift 2
Sygehus
Ved nyopståede lændesmerter henvises til sygehus, hvis patienten skal vurderes kirurgisk eller ved mistanke om underliggende lidelse f. eks frakturer, infektion eller gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor de nyopståede lændesmerter, hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Oftest vil patienter fra vores område komme til regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er et rygcenter. Her kan man enten få en kirurgisk vurdering eller en tværfaglig indsats, hvor der fokuseres på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.
Egen læge
Egen læge er næsten altid indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en second opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.
Spørgsmål
Tekst til overskrift 3
Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?
Ja, det er desværre ikke noget vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt, at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet. Især ved nyopståede gener kan smerterne fortsætte med at blive værrer selvom behandlingsforløbet er opstartet. Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv.
Skal jeg MR-scannes?
Man scannes sjældent ved nyopståede lændesmerter. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling ved nyopståede lændesmerter, også selvom der er mistanke om diskusprolaps. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.
Hvor langt tid varer et behandlingsforløb?
Et gennemsnitligt behandlingsforløb for nyopståede lændesmerter er 4-8 behandlinger. Det vil betyde at nogle kommer sig hurtigere, men der vil også være nogle, hvor det tager længere tid, før generne er væk. Enkelte har brug for et genoptræningsforløb. Det er utroligt svært at forudsige hvor mange behandlinger der er brug for på forhånd, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.
Får jeg den rette behandling?
Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener og benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag som er mere effektive. Mener vi, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse som er relevant, henviser vi til denne.