Begyndende diskusprolaps

Hvad giver smerter
Tekst til overskrift 1
Lændens bruskskiver/discus
I nogle tilfælde kommer smerterne fra bruskskiverne mellem lændehvirvlerne. Nogle gange er de revnede eller der er kommet en udbuling. Denne udbuling kaldes en "lille diskusprolaps", eller en "begyndende diskusprolaps". Ordet "diskusprolaps" bruges, når der er et klart tryk på nerven til benet. Man hører ofte udtrykket "begyndende diskusprolaps", hvilket let kan misforstås. Man mener ikke, at det er noget begyndende, der er på vej til at udvikle sig til noget værrer. Man mener blot, at det er en mindre diskusprolaps, som ikke trykker kraftigt på nerverne.

Ved akutte smerter er grundig undersøgelse af en kompetent fagperson den bedste måde at få vurderet, om der en skade på bruskskiven. Ved nyopståede lændesmerter skal patienten nogle gange følges 1-2 uger før det fremgår om bruskskiven er beskadiget.

Diagnosen stilles udfra
Tekst til overskrift 3
Grundig sygehistorie
Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag og smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Som hovedregel siger man jo større smerte ned i benene, jo større sandsynlighed for at bruskskiven er smertegivende. Man kan dog sagtens have smerter i benene uden bruskskiven er smertegivende.
Objektiv undersøgelse
Når man undersøger området får man mere viden om, hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Her kan man afgøre graden af et eventuelt nervetryk. Undersøgelsen danner også grundlag for valg af behandlingstiltag.
I nogle tilfælde kan det være relevant med
Tekst til overskrift 1
Røntgenundersøgelse
Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose, og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer. Man kan ikke se en diskusprolaps på et røntgenbillede. Ved udstrålende smerter vil der ofte være indikation for at foretage en røntgenundersøgelse. Billederne tages med det samme eller med kort ventetid.
Viderehenvisning til anden undersøgelse
Det kan være relevant med henvisning til anden undersøgelse ved gener fra bruskskiven, oftest MR scanning eller kirurgisk vurdering.
Tværfaglig vurdering
Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Med patientens samtykke, bringes patientens problemstilling op på en tværfagligkonference. Nogle gange kobles der 2 faggrupper på en konsultation for at bruge hinandens kompetancer i valg af behandling.
Egen læge
Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til medicinsk smertelindring. Derudover bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, at det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive vores vurdering til lægen.
Behandling foregår gennem
Tekst til overskrift 3
Aktiv behandling
Fokuserer på at mindske irritationen omkring lænderyggens bruskskive, samt fremme ophelingsprocessen af bruskskiven. Her bruges ofte retningsspecifik behandling, manipulation, og blødvævsbehandling, hvis det vurderes relevant. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig.
Fjernelse af udløsende faktorer
I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingssag og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter, hvordan patienten responderer.
Vejledning i selvhjælp
Der vil ofte være brug for at igangsætte tiltag på egen hånd, f.eks isbehandling, brug af håndkøbs- eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser/Mckenzieøvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange rygøvelser er forebyggende øvelser og skal ikke laves ved nyopståede smerter fra bruskskiven.
Monitorering
Man monitorerer patientens funktioner for at følge bedringen. Ved skader i bruskskiven er monitorering en vigtig del af behandlingen, da man her kan vurdere, om der er den ønskede fremgang. I tilfælde hvor smerterne er blevet værrer eller uændret, bruges monitoreringen til at se, om graden af nervetryk ændres.
Superviseret genoptræning

I tilfælde hvor smerterne ikke hurtigt forsvinder, vil man bruge genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram. Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:                         

•                          stabilitetstræning

•                          fremme ophelingen af bruskskiven           

•                          bevidtshedstræning

Genoptræningen har 3 formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          give kompetent vejledning til tilfælde af forværring

Stabilitetstræning:

Opbygning af muskelkorsettet omkring ryggen er vigtig. Hvis man forestiller sig, at styrken af musklerne hele vejen omkring lænden bliver stærkere, skal der mere til før ryggens bruskskiver, led og muskler bliver overbelastede. Denne styrke tager 3 til 6 måneder at opnå, derfor vil effekten af dette først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Smidighedstræning:

Denne form for træning har både en hurtig og langsom indsættende effekt.

Den hurtig indsættende effekt er den, som mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Her bliver kroppen rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.

Den langsomt indsættende effekt kommer, når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Bevidsthedstræning:

Dette handler om at arbejde med bevidstheden omkring sit muskelkorset, sådan så man husker og lærer at spænde muskelkorsettet i dagligdagens løft og bøj. En ting er at lære det, hvilket er rimligt let, men en anden ting er at få det husket i hverdagen, hvilket er svært.

At rykke patienten fra A-B

Mange begynder at træne deres ryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket folk fra A til B.

At uddannende patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for ens egen lænd.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes nogle øvelser, som er gode for den enkelte. Der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og der vil være mulighed for, at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

Forebyggelse kan ske gennem
Tekst til overskrift 1
Behandling
Ved længerevarende eller tilbagevendende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjændnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af mobilisering af vævet omkring bruskskiven eller ledfrigørende behandling/blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.
Ændringer i hverdagen
Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.
Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb, ofte hvis det ikke er nødvendigt med superviseret genoptræning på klinikken. Dette bruges som behandling og som forebyggelse af fremtidige tilbagefald. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres på en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/holdning

 Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forebygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes i de 3 måneder, at man bruger 3 gange 20 minutter om ugen på træning. Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt, at man gør det i det forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge:                 Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge:   Øvelserne rettes til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge:               Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering, og på baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, at det skæres ned til et minimum, at det integreres i træning i motionscenter eller integreres som opvarmning til anden sport.

Viderehenvisning hvis relevant til
Tekst til overskrift 2
Sygehus
Ved smerter fra bruskskiven henvises til sygehus, hvis patienten skal vurderes kirurgisk eller ved mistanke om underliggende lidelse f. eks frakturer, infektion, gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor smerterne, hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Oftest vil patienter fra vores område komme til regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er et rygcenter. Her kan man enten få en kirurgisk vurdering eller en tværfaglig indsats der fokuseres på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.
Egen læge
Egen læge er næsten altid indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en second opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.
Spørgsmål
Tekst til overskrift 3
Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?
Ja det er desværre ikke noget vi altid kan kontrollere. Især når bruskskiven er beskadiget. Det er helt naturligt, at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet. Især ved nyopståede smerter fra bruskskiven kan smerterne fortsætte med at blive værrer selvom behandlingsforløbet er opstartet. Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv.
Skal jeg MR-scannes?
I særlige tilfælde MR-scannes man. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling ved nyopståedesmerter fra bruskskiven også selvom der er en diskusprolaps. Dette er vigtigt at forstå. Mange patienter er utrygge, da skaden kan være smertefuld og det kan vare uger, før der er bedring. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.
Hvor langt tid varer generne?
Typisk deler man et prolapsforløb op i 3 faser. 1. fase: 1 til 4 uger: Fasen hvor smerterne endnu ikke er begyndt at aftage. 2. fase 2 til 10 uger: Fasen hvor smerterne aftager og man langsomt kan gøre de normale dagligdagsaktiviteter. 3. fase 10 uger til 6 mdr: Fasen hvor man stadig kan mærke gener, men man kan gøre de normale dagligdagsaktiviteter. Dette er et typisk forløb, når der går, som man forventer. Er der problemer med at komme ud af faserne, vil man ofte blive MR-scannet.
Får jeg den rette behandling?
Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener, hvor vi benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Har vi mistanke om, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse, der kan være relevant, henviser vi til denne.
Skal jeg opereres?
Hvis generne er meget invaliderende eller er nervetrykket meget kraftigt, vil man blive sendt til en kirurgisk vurdering. Patienter som responderer dårligt på behandlingstiltagene vil også kunne sendes til kirurgisk vurdering. Der vil dog oftest skulle gå 4-6 uger uden bedring. Under 10 procent med diskusprolaps bliver opereret. Endnu færrer med begyndende diskusprolaps.
Kan den begyndende diskusprolaps blive større?
Der er altid mulighed for at bulen på bruskskiven kan blive størrer og trykket på nerven forøges. Derfor er monitorering en vigtigt del af behandlingen ved skader på bruskskiven.