Dårlig holdning

Dårlig holdning kan være årsag til

  • Smerter i skulderåg
  • Nakkesmerter
  • Hovedpine
  • Smerter i brystryggen
  • Udstrålende smerter i arm og fingre
  • Skuldersmerter
Derfor er holdningskorrektion ofte en vigtig del af behandlingen af ovenstående lidelser. Især ved længerevarende eller tilbagevendende gener.
 
Ved genoptræning af brystryggen arbejdes der med:
 
  • holdningstræning og bevidsthed
  • styrke af brystryggen
  • smidighed af brystryggen
 
 
Genoptræningen har 3 formål:
 
  • at uddanne patienten
  • at rykke patienten fra A til B
  • give kompetent vejledning i tilfælde af forværring
 
 
Mere om:
Holdningstræning:
Mange, der døjer med smerter i brystryg og skulderåg, har en typisk "dårlig" holding med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning, samt dynamisk træning.
Smidighedstræning:
Denne form for træning har både en hurtigt og langsomt indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den som mange oplever, når de begynder at lave øvelser, kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.
Den langsomt indsættende effekt kommer når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.
Dynamisk styrketræning:
Denne lidt hårdere træningsform er til folk, hvor brystryggen godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger ofte i maskiner. Effekten indtræder efter 3-6 måneder.
Patientuddannelse:
Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for brystryggen.
Rykke patienten fra A til B:
 Mange begynder at træne deres brystryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykke folk fra A til B
Kompetent vejledning i tilfælde af forværring:
Som grundregel vil der altid kunne findes nogle øvelser, som er gode for den enkelte, men der er forskel på hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og der vil være mulighed for, at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.