Hovedpine

Mange ved at der findes flere forskellige former for hovedpiner f.eks migræne og spændingeshovedpine. Man kan også have mere end en slags hovedpine. Vi er specialister i at behandle og rådgive omkring den del af hovedpinen der er afledt af nakken og skulderågets muskler, glideleddene i nakken samt kæbens led og muskler.

Smerterne kan komme fra
Tekst til overskrift 1
Nakkens glideled/facetled
Mellem hver nakkehvirvel sidder der 2 glideled. De øverste 2 led sidder mellem nakke og kraniekanten. Disse led kan være stive eller smertegivende og give hovedpine. Forklaringen på at smerter fra et led eller muskel kan give hovedpine er ofte referede smerter. Det vil sig,e at de nerver der går hen til nakkens led og muskler kommer fra det samme sted, som de nerver der går op i hoved, derfor kan smerterne mærkes som hovedpine. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i facetleddene og anvendes ofte ved facetledssmerter og hovedpine.
Kæben led og muskler
Strukturer omkring bidet kan give hovedpine. Det kan både være kæbeleddet eller kæbensmuskler.
Nakken og skulderågets muskler
Disse muskler kan give smerter lokalt, men kan også give hovedpine og udstråling til armen. Behandles med forskellige blødvævsteknikker. Ses ofte i kombination med ledsmerter fra facetleddene i nakken eller dårlig holdning med fremadskudt hoved.
Anden underliggende årsag
I sjælne tilfælde kan hovedpine komme på grund af en underliggende lidelse. Undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte istand til at differrentiere dette og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en anden underliggende årsag mistænkes, især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.
Diagnosen stilles udfra
Tekst til overskrift 3
Grundig sygehistorie
Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag, smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Sidst men ikke mindst kan ting i sygehistorien være med til at finde frem til de bedste behandlingstiltag.
Objektiv undersøgelse
Når man undersøger området får man mere viden om hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.
I nogle tilfælde kan det være relevant med
Tekst til overskrift 1
Hovedpinedagbog
Hovedpine dagbog bruges i de tilfælde hvor man er i tvivl om hvilken slags hovedpine det drejer sig om. Er det nakkehovedpine, migræne eller spændingshovedpine?
Røntgenundersøgelse
Røntgenundersøgelsener en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer. Hvis der er indikation for at foretage en røntgenundersøgelse, tages billederne med det samme eller med kort ventetid.
Viderehenvisning til anden undersøgelse
Det kan være relevant med henvisning til anden undersøgelse ved nyopstået hovedpine, men det kan f. eks være blodtryksmåling i hjemmet, blodprøver, MR scanning, undersøgelse for infektion eller undersøgelse for blodprop/hjerneblødning.
Tværfaglig vurdering
Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Patientens problemstilling bringes op på tværfaglig konference. Nogle gange kobles der 2 faggrupper på en konsultation for at udnytte hinandens kompetancer i valg af behandling.
Egen læge
Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til vurdering af medicinsk smertelindring. Ofte bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi ønsker en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive en vores vurdering til lægen.
Behandling foregår gennem
Tekst til overskrift 3
Aktiv behandling
Fokuserer på at mindske irritationen i omkring nakkens facetled og muskler. Her bruges ofte ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig.
Fjernelse af udløsende faktorer
I samarbejde med behandleren vurderes det om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingssag, og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter hvordan patienten responderer.
Vejledning i selvhjælp
Det vurderes om patienten har brug at igangsætte tiltag på egen hånd, f.eks ibrug af håndkøbs eller lægeordineret medicin eller relevante øvelser.
Hovedpinekalender
Nogle gange anbefales det, at patienten laver en hovedpine kalender. Denne bruges til at  se hvor tit hovedpinen er tilstedet samt om der er nogle specifikke udløsende årsagerfunktioner for at følge bedringen. Derudover kan kalenderen bruges til at måle effekten af de forskellige behandlingstiltag.
Superviseret genoptræning

I tilfælde hvor hovedpinen er tilbagevendende og ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

Ved hovedpine arbejder der med genoptræning af nakke og brystryg:
holdningstræning og bevidsthed styrke af brystryggen smidighed af brystryggen

 

Genoptræningen har 3 formål:
  • at uddanne patienten
  • at rykke patienten fra A til B
  • give kompetent vejledning til tilfælde af forværring
Mere om:
Holdningtræning: Mange der døjer med hovedpine, smerter i nakke, brystryg og skulderåg har en typisk "dårlig" holding med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning, samt dynamisktræning.
 
Smidighedstræning: Denne form for træning har både en hurtigt og langsomt indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den som mange opleve når de begynder at lave øvelser, kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.
Den langsomt indsættende effekt kommer når man
målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.
 
Dynamisk styrketræning: Denne lidt hårdere træningsform er til folk hvor nakke og brystryggen godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger ofte i maskiner. Effekten indtræder efter 3-6 måneder.
 
Patientuddannelse: Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for brystryggen.
 
Rykke patienten fra A til B: Mange begynder at træne deres  nakke og brystryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykke folk fra A til B.
 
Kompetent vejledning i tilfælde af forværring: Som grundregel vil der altid kune findes nogle øvelser som er gode for den enkelte, men der er forskel på hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og der vil være mulighed for at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.
Forebyggelse kan ske gennem
Tekst til overskrift 1
Behandling
Ved længerevarende eller tilbagevende hovedpine tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle kommer får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjændnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.
Ændringer i hverdagen
Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve som man plejer.
Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb, hvor man gerne vil gøre en indsats for at forebygge fremtidige tilbagefald og gener gennem specifikke øvelser. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/Holdning

 Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forbygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes i de 3 måneder at man bruger 3 gange 20 minutter om ugen. Det er ikke ensbetydende med at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt at man gør det i det forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning og instruktion

Ved uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering, og på baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, eller det skæres ned til et minimum, eller det integreres i træning i motionscenter, eller som opvarmning til anden sport.

Viderehenvisning hvis relevant til
Tekst til overskrift 2
Sygehus
Ved hovedpine henvises til sygehus hvis patienten skal vurderes af reumatolog, neurolog eller hovedpine cernter Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor hovedpinen hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding.
Egen læge
Egen læge er næsten altid være indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.
Spørgsmål
Tekst til overskrift 3
Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?
Ja det er desværre ikke noget vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet. Især ved nyopståede gener kan smerterne fortsætte med at blive værre selvom behandlingsforløbet er opstartet. Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv.
Får jeg den rette behandling?
Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener og benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for at der flere eller andre tiltag som er mere effektive. Mener vi, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse der kan være relevant, henviser vi til denne.