Længerevarende lændesmerter

Ved længerevarende gener er det ofte de samme strukturer, der er smertegivende som ved nyopståede smerter.
Tekst til overskrift 1
Lændens glideled/facetled
Der er 52 glideled fordelt i ryggen.  Mellem hver af ryggens hvirvler sidder der 2 glideled. Leddene omkranses af en ledkaspel. Disse led kan være stive eller smertegivende. Andre gange kan der være slidforandringer i leddene. Der er ofte smerter fra led og ledkapsel ved længerevarende lændesmerter. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i disse led og anvendes ofte ved facetledssmerter.
Lændens bruskskiver/discus
Bruskskiven kan give smerter, typisk i form af en diskusprolaps. Grundig undersøgelse af en kompetent fagperson den bedste måde at få vurderet, om der en skade på bruskskiven. Bruskskivernes rolle i længerevarende smertetilstande er endnu ikke klarlagt.
Bækkenled
Bækkenleddene er ofte smertegivende ved kortvarige, men også langvarige smertetilstande. Bækkenet har 2 store led. Disse hedder sacroilliacaleddene, men kaldes SI-led eller bækkenleddene i daglig tale. Smerterne sidder ofte lavt i lænden og er enten mest i højre side eller venstre side. Bækkenleddene giver ofte smerter både lokalt men også i balde, lyske eller ben. Kan give ischiassmerter i baglåret, selvom ischiasnerven ikke er berørt. Kiropraktisk ledmanipulation kan løsne op i disse led, derfor anvendes denne behandlingsform ofte ved bækkenledssmerter.
Lændens og baldens muskler
Disse muskler kan give smerter lokalt, men kan også give typiske ischiassmerter eller baldesmerter. Behandles med forskellige blødvævsteknikker. Ses ofte i kombination med ledsmerter fra lænd og bækken ved længerevarende lændesmerter.
Anden underliggende årsag
I sjælne tilfælde kan lændesmerter komme på grund af en underliggende lidelse. Undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte i stand til at differentiere dette og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en anden underliggende årsag mistænkes, især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.
Når man undersøger patienter med længerevarende lændesmerter er det dels vigtigt at finde hvilke strukturer der er smertegivende, samt at blotlægge årsagen til smerterne.
Tekst til overskrift 3
Grundig sygehistorie
Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag, smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Sidst men ikke mindst kan ting i sygehistorien være med til at finde frem til de bedste behandlingstiltag.
Objektiv undersøgelse
Når man undersøger området får man mere viden om, hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.
Røntgenundersøgelse
Det er en stor fordel på klinikken, at den der har undersøgt dig, foretager undersøgelsen og ser på billederne. På den måde kan fundnene sammenholdes med den enkeltes symptomer. Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Selvom der ikke altid er sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer, kan røntgenbilledet ofte give nogle årsagsforklaringer på de længerevarende lændesmerter. Der er næsten altid indikation for at foretage en røntgenundersøgelse ved langvarige gener.
I nogle tilfælde kan det være relevant med
hkjh
Viderehenvisning til anden undersøgelse
I sjældne tilfælde er det relevant med henvisning til anden undersøgelse, selvom man har langvarige lændesmerter.  Det kan f. eks være gigtudredning, blodprøver, MR scanning eller kirurgisk vurdering.
Tværfaglig vurdering
Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Med patientens samtykke, bringes patientens problemstilling op på  en tværfaglig konference. Nogle gange kobles der to faggrupper på en konsultation for at udnytte hinandens kompetancer i valg af behandling.
Egen læge
Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til vurdering af medicinsk smertelindring. Ofte bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, at det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke videregive vores vurdering til lægen.
Behandling foregår gennem
Tekst til overskrift 3
Aktiv behandling
Fokuserer på at mindske irritationen i omkring lænderyggens facetled og muskler. Her bruges ofte ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig.
Fjernelse af udløsende faktorer
I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingssag og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter, hvordan patienten responderer.
Vejledning i selvhjælp
Det vurderes om patienten har brug at igangsætte tiltag på egen hånd f.eks isbehandling, brug af håndkøbs- eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser.
Monitorering
Man monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.
Superviseret genoptræning

I tilfælde hvor lændesmerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder og kræver træning 3 gange om ugen. Den ene gang kan være et hjemmeprogram, men ellers foregår det i vores genoptræningsafdeling.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd.  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:                            

•                          stabilitetstræning

•                          smidighedstræning

•                          dynamisk styrketræning

•                          bevidshedstræning

Genoptræningen har 3 formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at give kompetent vejledning til tilfælde af forværring

 Stabilitetstræning:

Fokuserer på opbygning af muskelkorsettet omkring ryggen. Hvis man forestiller sig, at styrken af musklerne hele vejen omkring lænden bliver stærkere, skal der mere til før ryggens led og muskler bliver overbelastede. Denne styrke tager 3 til 6 måneder at opnå, derfor vil effekten først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Smidighedstræning:

Denne form for træning har både en hurtig og langsomt indsættende effekt.

Den hurtig indsættende effekt er den, som mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.

Den langsomt indsættende effekt kommer når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning:

Denne lidt hårdere træningsform er til folk hvis ryg godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger ofte i specifikke træningsmaskiner. Effekten indtræder efter 3-6 måneder.

Bevidsthedstræning:

Dette handler om at arbejde med bevidstheden omkring sit muskelkorset, så man husker og lærer at spænde muskelkorsettet i dagligdagens løft og bøj. En ting er at lære det, hvilket er rimligt let. En anden ting er at få det husket i hverdagen, hvilket er svært.

At rykke patienten fra A-B

Mange begynder at træne deres ryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket folk fra A til B.

At uddannende patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for ens lænd.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes nogle øvelser, som er gode for den enkelte. Der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler. Der vil være mulighed for at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

Forebyggelse kan ske gennem
Tekst til overskrift 1
Behandling
Ved længerevarende eller tilbagevende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjændnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt, har været gener i den mellemliggende periode.
Ændringer i hverdagen
Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.
Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb, hvor man gerne vil gøre en indsats for at forebygge fremtidige tilbagefald og gener gennem specifikke øvelser. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/Holdning

 Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forbygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes i de 3 måneder, at man bruger 3 gange 20 minutter på træning om ugen. Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt, at man gør det i forløbet, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning af øvelserne. Nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering og på baggrund heraf, aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være, at programmet bibeholdes som det er, det skæres ned til et minimum, det integreres i træning i motionscenter eller det bruges, som opvarmning til anden sport.

Viderehenvisning hvis relevant til
Tekst til overskrift 2
Sygehus
Der henvises til sygehus, hvis patienten skal vurderes kirurgisk eller ved mistanke om underliggende lidelse f. eks frakturer, infektion, gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor lændesmerterne hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Oftest vil patienter fra vores område komme til regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er et rygcenter. Her kan man enten få en kirurgisk vurdering eller en tværfaglig indsats, hvor der fokuseres på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.
Egen læge
Egen læge er næsten altid være indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en second opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.
Spørgsmål
Tekst til overskrift 3
Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?
Ja, det er desværre ikke noget, vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt, at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet.  Nogle gange vil man opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv. Ved længerevarende lændesmerter er dette ofte et godt tegn på, at man arbejder med det rigtigte område. Man vil tilpasse behandlingen, så der opleves så lidt ømhed som muligt, før bedringen indtræder.
Skal jeg MR-scannes?
Nogle med lægerevarende gener MR scannes. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling. Ofte scannes man på grund af længerevarende sygemelding, invaliderende smerter uden bedring eller hvis man tror, at en operativ løsning kan komme på tale. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.
Hvor langt tid varer et behandlingsforløb?
Ved længerevarende lændesmerter er den helt store udfordring at skabe bedring. Som hovedregel vil man gerne se ændringer i symptombilledet efter 4-6 behandlinger. Ved nogle skal man måske prøve forskellige behandlingstiltag, før der er bedring. Andre oplever bedring hurtigt. Nogle har brug for et genoptræningsforløb eller forebyggende behandling for at mindske eller fjerne generne. Så det er utroligt svært at forudsige hvormange behandlinger, der er brug for, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.
Får jeg den rette behandling?
Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener.  De behandlingsprincipper vi benytter, har vi erfaring eller evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Mener vi, at en anden behandling eller undersøgelse er relevant, henviser vi til denne.