Længerevarende nakkesmerter

Ved længerevarende gener er det ofte de samme strukturer som er smertegivende som ved nyopståede smerter.
Tekst til overskrift 1
Nakkens glideled/facetled
Der er 52 glideled fordelt i ryggen,. Mellem hver af ryggens hvirvler sidder der 2 glideled. Nakken har 14 glideled, da der er 7 nakkehvirvler. Leddene omkranses af en ledkaspel. Disse led kan være stive eller smertegivende. Andre gange kan der være slidforandringer i leddene. Der er ofte smerter fra led og ledkapsel ved længerevarende nakkesmerter. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i disse led og anvendes ofte ved facetledssmerter.
Nakkens bruskskiver/discus
Bruskskiven kan give smerter, typisk i form af en diskusprolaps. Grundig undersøgelse af en kompetent fagperson den bedste måde at få vurderet om der en skade på bruskskiven. Bruskskivernes rolle i længerevarende smertetilstande er endnu ikke klarlagt.
Nakken og skulderågets muskler
Disse muskler kan give smerter lokalt, men kan også give hovedpine, nakkesmerter, eller udstråling til aremen. Behandles med forskellige blødvævsteknikker. Ses ofte i kombination med ledsmerter fra nakke og brystryg ved længerevarende nakkesmerter.
Anden underliggende årsag
I sjælne tilfælde kan nakkesmerter komme på grund af en underliggende lidelse. Undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte istand til at differrentiere dette, og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en anden underliggende årsag mistænkes, især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.
Når man undersøger patienter med længerevarende nakkesmerter er det dels vigtigt at finde hvilke strukturer der er smertegivende, samt at blotlægge årsagen til smerterne.
Tekst til overskrift 3
Grundig sygehistorie
Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag, smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Sidst men ikke mindst kan ting i sygehistorien være med til at finde frem til de bedste behandlingstiltag.
Objektiv undersøgelse
Når man undersøger området får man mere viden om hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.
Røntgenundersøgelse
En stor fordel på klinikken er at det er den, der har undersøgt dig, der ser på dine røntgenbilleder. Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose, og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Selvom der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer, kan røntgenbilledet ofte give nogle årsagsforklaringer på smerterne. Der er næsten altid indikation for at foretage en røntgenundersøgelse ved langvarige gener.
I nogle tilfælde kan det være relevant med
hkjh
Viderehenvisning til anden undersøgelse
I sjældne tilfælde er det relevant med henvisning til anden undersøgelse selvom man har langvarige nakkesmerter.  Det kan f. eks være gigtudredning, blodprøver, MR scanning eller kirurgisk vurdering.
Tværfaglig vurdering
Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Patientens problemstilling bringes op på tværfagligkonference. Nogle gange kobles der 2 faggrupper på en konsultation for at udnyttes hinandens kompetancer i valg af behandling.
Egen læge
Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til vurdering af medicinsk smertelindring. Ofte bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, at det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke videregive vores vurdering til lægen.
Behandling foregår gennem
Tekst til overskrift 3
Aktiv behandling
Fokuserer på at mindske irritationen i omkring nakken og skulderågets facetled og muskler. Her bruges ofte ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig.
Fjernelse af udløsende faktorer
I samarbejde med behandleren vurderes det om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingssag, og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter hvordan patienten responderer.
Vejledning i selvhjælp
Det vurderes om patienten har brug at igangsætte tiltag på egen hånd, f.eks isbehandling, brug af håndkøbs eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser eller strækøvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser, og skal ikke laves ved nyopståede smerter.
Monitorering
Man monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.
Superviseret genoptræning

I tilfælde hvor nakkesmerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

I tilfælde hvor hovedpinen er tilbagevendende og ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

Hholdningstræning og bevidsthed styrke af brystryggen smidighed af brystryggen og nakken

 

Genoptræningen har 3 formål:
  • at uddanne patienten
  • at rykke patienten fra A til B
  • give kompetent vejledning til tilfælde af forværring
Mere om:
Holdningtræning: Mange der døjer med hovedpine, smerter i nakke, brystryg og skulderåg har en typisk "dårlig" holding med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning, samt dynamisktræning.
 
Smidighedstræning: Denne form for træning har både en hurtigt og langsomt indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den som mange opleve når de begynder at lave øvelser, kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.
Den langsomt indsættende effekt kommer når man
målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.
 
Dynamisk styrketræning: Denne lidt hårdere træningsform er til folk hvor nakke og brystryggen godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger ofte i maskiner. Effekten indtræder efter 3-6 måneder.
 
Patientuddannelse: Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for brystryggen.
 
Rykke patienten fra A til B: Mange begynder at træne deres  nakke og brystryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykke folk fra A til B.
 
Kompetent vejledning i tilfælde af forværring: Som grundregel vil der altid kune findes nogle øvelser som er gode for den enkelte, men der er forskel på hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og der vil være mulighed for at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.
Forebyggelse kan ske gennem
Tekst til overskrift 1
Behandling
Ved længerevarende eller tilbagevende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle kommer får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjændnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.
Ændringer i hverdagen
Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve som man plejer.
Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb, hvor man gerne vil gøre en indsats for at forebygge fremtidige tilbagefald og gener gennem specifikke øvelser. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/Holdning

 Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forbygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes i de 3 måneder at man bruger 3 gange 20 minutter om ugen. Det er ikke ensbetydende med at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt at man gør det i det forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning og instruktion

Ved uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering, og på baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, eller det skæres ned til et minimum, eller det integreres i træning i motionscenter, eller som opvarmning til anden sport.

Viderehenvisning hvis relevant til
Tekst til overskrift 2
Sygehus
Der henvises til sygehus hvis patienten skal vurderes kirurgisk eller ved mistanke om underliggende lidelse f. eks frakturer, infektion, gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor lændesmerterne hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Oftest vil patienter fra vores område komme til regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er et rygcenter. Her kan man enten få en kirurgisk vurdering eller en tværfaglig indsats der fokuseres på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.
Egen læge
Egen læge er næsten altid være indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.
Spørgsmål
Tekst til overskrift 3
Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?
Ja det er desværre ikke noget vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet.  Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv. Ved længerevarende nakkesmerter er dette ofte et godt tegn på, at man arbejder med det rigtigte område. Man vil tilpasse behandlingen så der opleves så lidt ømhed som muligt før bedringen indtræder.
Skal jeg MR-scannes?
Man scannes nogle gange ved lægerevarende gener. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling. Ofte scannes man på grund af længerevarende sygemelding, invaliderende smerter uden bedring eller hvis man tror, at en operativ løsning kan komme på tale. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.
Hvor langt tid varer et behandlingsforløb?
Ved længerevarende lændesmerter er den helt store udfordring at skabe bedring. Som hovedregel vil man gerne se ændringer i symptombilledet efter 4-6 behandlinger. Ved nogle skal man måske prøve forskellige behandlingstiltag før der er bedring, andre oplever bedring hurtigt. Nogle har brug for et genoptræningsforløb eller forebyggende behandling for at mindske eller fjerne generne. Så det er utroligt svært at forudsige hvormange behandlinger der er brug for på forhånd, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.
Får jeg den rette behandling?
Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener og benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der flere eller andre tiltag som er mere effektive. Mener vi, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse der kan være relevant, henviser vi til denne.