Piskesmæld

Ved piskesmæld påvirkes både muskler i nakken samt de strukturer der giver nakken bevægelighed. Dette er nakkens glideled og bindevæv. Da smerterne kommer efter et kraftigt vrid er mekanismen anderledes end ved normale episoder med nakkesmerter.

 

De beskadigede strukturer kan være:
Tekst til overskrift 1
Nakkens og brystryggens glideled/facetled
Mellem hver af ryggens hvirvler sidder der 2 glideled, ialt 52 fordelt i ryggen. Leddene omkranses af en ledkaspel. Ved psikesmæld er det ofte glideleddene på overgangen mellem nakke og brystryg, der giver smerter. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i disse led og hjælper til opheling af vævet.
Nakkens bruskskiver/discus
Grundig undersøgelse af en kompetent fagperson den bedste måde at få vurderet om der en skade på bruskskiven. Bruskskivernes rolle piskesmæld er endnu ikke klarlagt, men nogle gange kan piskesmældet give en regulær diskusprolaps i nakken. Dette ses sjældent.
Nakken og skulderågets muskler
Disse muskler kan give smerter  efter te psikesmæld og give hovedpine, nakkesmerter, eller udstråling til aremen. Behandles med forskellige blødvævsteknikker. Ses ofte i kombination med ledsmerter fra nakke og brystryg ved piskesmæld.
Behandling foregår gennem
Tekst til overskrift 3
Aktiv behandling
Ved piskesmældsskader er målet at skabe fremgang. Man vil prøve at mindske smerterne samt athjælpe ophelingsprocessen i det skadede væv. Her behandles både de facetled og muskler der er smertegivende. Her bruges ofte ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig.
Fjernelse af udløsende faktorer
I samarbejde med behandleren vurderes det om der er specifikke bevægelser, hvile, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingsag, og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter hvordan patienten responderer.
Vejledning i selvhjælp
Det vurderes om patienten har brug at igangsætte tiltag på egen hånd, f.eks isbehandling, brug af håndkøbs eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser eller strækøvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser, og skal ikke laves ved nyopståede smerter. Tidligere bestod behandlingen af ro, blød halskrave og derefter langsom aktivering. Dette anbefales ikke i dag.
Monitorering
Man monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.
Superviseret genoptræning

I tilfælde hvor nakkesmerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning i vores træningscenter som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

Holdningstræning og bevidsthed styrke af brystryggen. Smidighed af brystryggen og nakken, samt balancetræning og koordinationstræning.

 

Genoptræningen har 3 formål:
  • at uddanne patienten
  • at rykke patienten fra A til B
  • give kompetent vejledning til tilfælde af forværring
Mere om:
Holdningtræning: Mange der døjer med hovedpine, smerter i nakke, brystryg og skulderåg har en typisk "dårlig" holding med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning, samt dynamisktræning.
 
Smidighedstræning: Denne form for træning har både en hurtigt og langsomt indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den som mange opleve når de begynder at lave øvelser, kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.
Den langsomt indsættende effekt kommer når man
målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.
 
Balance og koordinationstræning: Træning og stimulering af balance og koordination er ofte nødvendig i genoptræningen af piskesmældsskader. Effekten indtræder efter 3-6 måneder.
 
Patientuddannelse: Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for brystryggen.
 
Rykke patienten fra A til B: Mange begynder at genoptræne deres psikesmældsskade, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykke folk fra A til B.
 
Kompetent vejledning i tilfælde af forværring: Som grundregel vil der altid kune findes nogle øvelser som er gode for den enkelte, men der er forskel på hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og der vil være mulighed for at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.
Forebyggelse kan ske gennem
Tekst til overskrift 1
Behandling
Få udvikler længerevarende gener efter en piskesmældsskade. Flere oplever en lindrende effekt gennem forebyggende behandling. Nogle kommer får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjændnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.
Ændringer i hverdagen
Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve som man plejer.
Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges ofte i et behandlingsforløb for piskesmældsgener, hvor et genoptræningsforløb ikke har været nødvendigt.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet/balance

•                          Bevidsthed/Holdning

 Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forbygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes i de 3 måneder at man bruger 3 gange 20 minutter om ugen. Det er ikke ensbetydende med at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt at man gør det i det forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning og instruktion

Ved uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering, og på baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, eller det skæres ned til et minimum, eller det integreres i træning i motionscenter, eller som opvarmning til anden sport.

Viderehenvisning hvis relevant til
Tekst til overskrift 2
Sygehus
I de tilfælde hvor lændesmerterne hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Her kan man enten få en tværfaglig indsats der fokuseres på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.
Egen læge
Egen læge er næsten altid være indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især hvis det overvejes at henvise videre til sekundær sektor.
Spørgsmål
Tekst til overskrift 3
Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?
Ja det er desværre ikke noget vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet.  Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv. Ved piskesmæld vil man altid prøve at tilpasse behandlingen, så der opleves så lidt ømhed som muligt før bedringen indtræder.
Skal jeg MR-scannes?
Man scannes sjældent ved piskesmældsskader. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling. Ofte scannes man på grund af længerevarende sygemelding, invaliderende smerter uden bedring. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.
Hvor langt tid varer et behandlingsforløb?
Ved piskesmæld er den helt store udfordring at skabe bedring. Som hovedregel vil man gerne se ændringer i symptombilledet efter 4-6 behandlinger. Ved nogle skal man måske prøve forskellige behandlingstiltag før der er bedring, andre oplever bedring hurtigt. Nogle har brug for et genoptræningsforløb eller forebyggende behandling for at mindske eller fjerne generne. Så det er utroligt svært at forudsige hvor lang tid ophelingen af de skadede strukturer varer. I nogle tilfælde tager det 4-6 uger andre 1-2 år. dette kan først vurderes inde i behandlingsforløbet.
Får jeg den rette behandling?
Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener og benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der flere eller andre tiltag som er mere effektive. Mener vi, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse der kan være relevant, henviser vi til denne. Generelt indenfor behandling af piskesmældsskader mangler man stadig meget viden omkring de bedste behandlingstiltag og det er stadig en gåde hvorfor nogle udvikler lange smerterforløb. Man men at både fysiske, psykiske og sociale faktorer spiller ind. Behandling generelt for pisksmældsskader er et kontroversielt område, der spænder bredt fra ingen behandling overhovedet til intensiv behandling.
Tidligere bestod behandlingen af ro, blød halskrave og derefter langsom aktivering. Dette anbefales ikke i dag.