Slidgigt i ryggen

 
Har du fået konstateret slidgigt i ryggen og har smerter fra området, kan du trygt henvende dig på klinikken. Ofte hører man folk sige: at de har en slidt ryg, så derfor kan man ikke gøre noget ved smerterne. På Rygcentret kan vi give en vurdering af, hvilke tiltag der vil kunne gavne, alt efter hvad man tidligere har prøvet af behandling.
Hvilke strukturer kan give smerter ved slidgigt.
Tekst til overskrift 1
Lændens glideled/facetled
Der er 52 glideled fordelt i ryggen. Mellem hver af ryggens hvirvler sidder der 2 glideled. Leddene omkranses af en ledkaspel. Disse led kan være stive eller smertegivende og rammes ofte af slidforandringer. Leddets størrelse forøges ved slidforandringer og kapslen kan blive fortykket. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i disse led og anvendes ofte ved facetledssmerter og slidte led. Både forstørrede facetled og højdereducerede bruskskiver kan give mindre pladsforhold i ryggen.
Lændens bruskskiver/discus
Bruskskiven kan give smerter, typisk i form af en diskusprolaps. Bruskskiven kan blive slidt og miste højde. Bruskskivernes rolle i længerevarende smertetilstande er endnu ikke klarlagt. Både forstørrede facetled, og højdereducerede bruskskiver kan give mindre pladsforhold i ryggen.
Mindskede pladsforhold til nerven.
Både forstørrede facetled og højdereducerede bruskskiver kan give mindre pladsforhold i ryggen. Nerverne der går ned til benet har derved mindre plads, der hvor de træder ud af ryggen. Dette kan skabe irritation af nerven og minde om diskusprolaps gener.
Anden underliggende årsag
I sjælne tilfælde kan lændesmerter komme på grund af en underliggende lidelse. Undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte i stand til at differentiere dette og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en anden underliggende årsag mistænkes, især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.
Når man undersøger patienter med slidforandringer, er det dels vigtigt at finde hvilke strukturer, der er smertegivende, samt at blotlægge årsagen til smerterne.
Tekst til overskrift 3
Grundig sygehistorie
Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag, smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Sidst men ikke mindst kan ting i sygehistorien være med til at finde frem til de bedste behandlingstiltag.
Objektiv undersøgelse
Når man undersøger området, får man mere viden om hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.
Røntgenundersøgelse
Den der har undersøgt dig, foretager undersøgelse og vurderer dine røntgenbilleder. Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Selvom der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer, kan røntgenbilledet ofte give nogle årsagsforklaringer på længerevarende lændesmerter. Slidforandringer ses godt på en røntgenundersøgelse. Der er næsten altid indikation for at foretage en røntgenundersøgelse ved langvarige gener.
I nogle tilfælde kan det være relevant med
hkjh
Viderehenvisning til anden undersøgelse
I sjældne tilfælde er det relevant med henvisning til anden undersøgelse, selvom man har langvarige lændesmerter.  Det kan f. eks være gigtudredning, blodprøver, MR scanning eller kirurgisk vurdering.
Tværfaglig vurdering
Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Med patientens samtykke, bringes patientens problemstilling op på en tværfaglig konference. Nogle gange kobles der to faggrupper på en konsultation, for at udnytte hinandens kompetancer i valg af behandling.
Egen læge
Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til vurdering af medicinsk smertelindring. Ofte bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, at det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi videregive vores vurdering til lægen.
Behandling foregår gennem
Tekst til overskrift 3
Aktiv behandling
Fokuserer på at mindske irritationen i omkring lænderyggens facetled, nerverødder og muskler. Her bruges ofte ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig. Netop manipulationsbehandlingen påvirker de smertefulde slidte led.
Fjernelse af udløsende faktorer
I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingssag og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter hvordan patienten responderer.
Vejledning i selvhjælp
Det vurderes om patienten har brug at igangsætte tiltag på egen hånd f.eks isbehandling, brug af håndkøbs- eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt.
Monitorering
Man monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.
Superviseret genoptræning

I tilfælde hvor lændesmerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen. Den ene gang kan være et hjemmeprogram men ellers foregår træningen i vores genoptræningsafdeling.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:                      

•                          stabilitetstræning

•                          smidighedstræning

•                          dynamisk styrketræning

•                          bevidshedstræning

Genoptræningen har 3 formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          give kompetent vejledning til tilfælde af forværring

 Stabilitetstræning:

Fokuserer på opbygning af muskelkorsettet omkring ryggen. Hvis man forestiller sig, at styrken af musklerne hele vejen omkring lænden bliver stærkere, skal der mere til før ryggensled og muskler bliver overbelastede. Denne styrke tager 3 til 6 måneder at opnå, derfor vil effekten først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Smidighedstræning:

Denne form for træning har både en hurtig og langsomt indsættende effekt.

Den hurtig indsættende effekt er den, som mange oplever når de begynder at lave øvelser. Kroppen bliver rørt på en uvant måde, dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.

Den langsomt indsættende effekt kommer, når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning:

Denne lidt hårdere træningsform er til folk hvis ryg godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger ofte i styrketræningsmaskiner. Effekten indtræder efter 3-6 måneder.

Bevidsthedstræning:

Dette handler om at arbejde med bevidstheden omkring sit muskelkorset, så man husker og lærer at spænde muskelkorsettet i dagligdagens løft og bøj. En ting er at lære det, hvilket er rimligt let. En anden ting er at få det husket i hverdagen, hvilket er svært.

At rykke patienten fra A-B

Mange begynder at træne deres ryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket folk fra A til B.

At uddannende patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for ens lænd.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes nogle øvelser som er gode for den enkelte. Der er forskel på hvilke, der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler. Der vil være mulighed for, at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes

Forebyggelse kan ske gennem
Tekst til overskrift 1
Behandling
Ved længerevarende eller tilbagevende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjændnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.
Ændringer i hverdagen
Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner m.m. Dette er meget individuelt. Nogle gange anbefales man bare at leve som man plejer.
Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges ofte, når man har slidforandringer i ryggen og gerne vil gøre en indsats for at forebygge fremtidige tilbagefald og gener. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/Holdning

 Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forbygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder. Det forventes i de 3 måneder, at man bruger 3 gange 20 minutter på træning om ugen. Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt, at man gør det i forløbet  hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning af øvelserne. Nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering. På baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, det skæres ned til et minimum, det integreres i træning i motionscenter eller integreres som opvarmning til anden sport.

Viderehenvisning hvis relevant til
Tekst til overskrift 2
Sygehus
Der henvises til sygehus, hvis patienten skal vurderes kirurgisk eller ved mistanke om underliggende lidelse f. eks frakturer, infektion, gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor lændesmerterne hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Oftest vil patienter fra vores område komme til regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er et rygcenter. Her kan man enten få en kirurgisk vurdering eller en tværfaglig indsats hvor der fokuseres på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.
Egen læge
Egen læge er næsten altid være indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en second opinion) af generne. Dette gøres især hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten skal henvises videre til sekundær sektor.
Spørgsmål
Tekst til overskrift 3
Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?
Ja, det er desværre ikke noget vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt, at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet.  Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv. Ved længerevarende lændesmerter er dette ofte et godt tegn på, at man arbejder med det rigtigte område. Man vil tilpasse behandlingen, så der opleves så lidt ømhed som muligt, før bedringen indtræder.
Skal jeg MR-scannes?
Man scannes nogle gange ved lægerevarende gener. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling. Ofte scannes man på grund af længerevarende sygemelding, invaliderende smerter uden bedring eller hvis man tror, at en operativ løsning kan komme på tale. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.
Hvor langt tid varer et behandlingsforløb?
Ved gener kombineret med mange slidforandringer er den helt store udfordring at skabe bedring. Som hovedregel vil man gerne se ændringer i symptombilledet efter 4-6 behandlinger. Ved nogle skal man måske prøve forskellige behandlingstiltag, før der er bedring. Andre oplever bedring hurtigt. Nogle har brug for et genoptræningsforløb eller forebyggende behandling for at mindske eller fjerne generne. Så det er utroligt svært at forudsige hvormange behandlinger der er brug for, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.
Får jeg den rette behandling?
Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener. De behandlingsprincipper vi benytter har erfaring eller evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Mener vi, at en anden behandling eller undersøgelse er relevant, henviser vi til denne.
Hvorfor kan nogle have slidforandringer uden at have smerter?
Man kan sagten have slid og mindskede pladsforhold i ryggen uden at have smerter. Så når der er smerter i en slidt ryg er det de samme mekanismer der smerter, som ved normale lændesmerter. I nogle tilfælde kan generne være længerevarende og sværere at behandle på grund af slidforandringerne.
Kan man forebygge og derved mindske fremtidige slidforandringer?
Det vides ikke. Vi tror på, at smidighed og bevægelse gennem behandling og træning kan man mindske fremtidige gener og slid.