Slidgigt og lændesmerter

Jo ændre jo flere slidforandringer kommer der i ryggen. I nogle tilfælde kan disse give smerter. På klinikken vil vi hjælpe dig gennem undersøgelse, behandling og vejledning.
Hvilke strukturer kan give smerter ved slidgigt.
Tekst til overskrift 1
Lændens glideled/facetled
Der er 52 glideled fordelt i ryggen.  Mellem hver af ryggens hvirvler sidder der 2 glideled. Leddene omkranses af en ledkaspel. Disse led kan være stive eller smertegivende og rammes ofte af slidforandringer. Leddets størrelse forøges ved slidforandringer og kapslen kan blive fortykket. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i disse led og anvendes ofte ved facetledssmerter og slidte led. Både forstørrede facetled, og højdereducerede bruskskiver kan give mindre pladsforhold i ryggen.
Lændens bruskskiver/discus
Bruskskiven kan give smerter, typisk i form af en diskusprolaps. Bruskskiven kan blive slidt og miste højde. Bruskskivernes rolle i længerevarende smertetilstande er endnu ikke klarlagt. Både forstørrede facetled, og højdereducerede bruskskiver kan give mindre pladsforhold i ryggen.
Mindskede pladsforhold til nerven.
Både forstørrede facetled og højdereducerede bruskskiver kan give mindre pladsforhold i ryggen. Dette bevirker, at nerverne der går ned til benet har mindre plads, der hvor de træder ud af ryggen. Dette kan skabe irritation af nerven og minde om diskusprolaps gener.
Anden underliggende årsag
I sjælne tilfælde kan lændesmerter komme på grund af en underliggende lidelse. Undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte istand til at differrentiere dette, og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en anden underliggende årsag mistænkes, især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.
Når man undersøger patienter med slidforandringer er det dels vigtigt at finde hvilke strukturer, der er smertegivende, samt at blotlægge årsagen til smerterne.
Tekst til overskrift 3
Grundig sygehistorie
Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag, smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Sidst men ikke mindst kan ting i sygehistorien være med til at finde frem til de bedste behandlingstiltag.
Objektiv undersøgelse
Når man undersøger området får man mere viden om hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.
Røntgenundersøgelse
En stor fordel på klinikken er at det er den, der har undersøgt dig, der ser på dine røntgenbilleder. Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose, og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Selvom der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer, kan røntgenbilledet ofte give nogle årsagsforklaringer på længerevarende lændesmerter. Der er næsten altid indikation for at foretage en røntgenundersøgelse ved langvarige gener.
I nogle tilfælde kan det være relevant med
hkjh
Viderehenvisning til anden undersøgelse
I sjældne tilfælde er det relevant med henvisning til anden undersøgelse selvom man har langvarige lændesmerter.  Det kan f. eks være gigtudredning, blodprøver, MR scanning eller kirurgisk vurdering.
Tværfaglig vurdering
Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Med patientens samtykke, bringens bringes patientens problemstilling op på tværfagligkonference. Nogle gange kobles der 2 faggrupper på en konsultation for at hinandens kompetancer i valg af behandling.
Egen læge
Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til vurdering af medicinsk smertelindring. Ofte bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, at det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke videregive vores vurdering til lægen.
Behandling foregår gennem
Tekst til overskrift 3
Aktiv behandling
Fokuserer på at mindske irritationen i omkring lænderyggens facetled, nerverødder og muskler. Her bruges ofte ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig.
Fjernelse af udløsende faktorer
I samarbejde med behandleren vurderes det om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingsag, og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter hvordan patienten responderer.
Vejledning i selvhjælp
Det vurderes om patienten har brug at igangsætte tiltag på egen hånd, f.eks isbehandling, brug af håndkøbs eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser, og skal ikke laves ved nyopståede smerter.
Monitorering
Man monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.
Superviseret genoptræning

I tilfælde hvor lændesmerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:                      

•                          stabilitetstræning

•                          smidighedstræning

•                          dynamisk styrketræning

•                          bevidshedstræning

Genoptræningen har 3 formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          give kompetent vejledning til tilfælde af forværring

 Stabilitetstræning:

Opbygning af muskelkorsettet omkring ryggen, hvis man forestiller sig at styrken af musklerne hele vejen omkring lænden bliver stærkere, skal der mere til før ryggensled og muskler bliver overbelastede. Denne styrke tager 3 til 6 måneder, derfor vil effekten af dette først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Smidighedstræning:

Denne form for træning har både en hurtigt og langsomt indsættende effekt.

Den hurtigt indsættende effekt er den som mange opleve når de begynder at lave øvelser, kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.

Den langsomt indsættende effekt kommer når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning:

Denne lidt hårdere træningsform er til folk hvis ryg godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke, med større belastninger ofte i maskiner. effekten indtræder efter 3-6 måneder.

Bevidsthedstræning:

Dette handler om at arbejde med bevidstheden omkring sit muskelkorset, sådan at man husker og lærer at at spænde muskelkorsettet i dagligdagens løft og bøj. En ting er at lære det, hvilket er rimligt let, men en anden ting er at få det husket i hverdagen, hvilket er svært.

At rykke patienten fra A-B

Mange begynder at træne deres ryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykke folk fra A til B.

At uddannende patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for ens lænd.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes nogle øvelser som er gode for den enkelte, men der er forskel på hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og der vil være mulighed for at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes

Forebyggelse kan ske gennem
Tekst til overskrift 1
Behandling
Ved længerevarende eller tilbagevende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle kommer får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjændnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.
Ændringer i hverdagen
Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve som man plejer.
Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges ofte når man har slidforandringer i ryggen og gerne vil gøre en indsats for at forebygge fremtidige tilbagefald og gener gennem specifikke øvelser. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/Holdning

 Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forbygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes i de 3 måneder at man bruger 3 gange 20 minutter om ugen. Det er ikke ensbetydende med at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt at man gør det i det forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning og instruktion

Ved uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering, og på baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, eller det skæres ned til et minimum, eller det integreres i træning i motionscenter, eller som opvarmning til anden sport.

Viderehenvisning hvis relevant til
Tekst til overskrift 2
Sygehus
Der henvises til sygehus hvis patienten skal vurderes kirurgisk eller ved mistanke om underliggende lidelse f. eks frakturer, infektion, gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor lændesmerterne hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Oftest vil patienter fra vores område komme til regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er et rygcenter. Her kan man enten få en kirurgisk vurdering eller en tværfaglig indsats der fokuseres på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.
Egen læge
Egen læge er næsten altid være indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.
Spørgsmål
Tekst til overskrift 3
Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?
Ja det er desværre ikke noget vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet.  Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv. Ved længerevarende lændesmerter er dette ofte et godt tegn på, at man arbejder med det rigtigte område. Man vil tilpasse behandlingen så der opleves så lidt ømhed som muligt før bedringen indtræder.
Skal jeg MR-scannes?
Man scannes nogle gange ved lægerevarende gener. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling. Ofte scannes man på grund af længerevarende sygemelding, invaliderende smerter uden bedring eller hvis man tror, at en operativ løsning kan komme på tale. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.
Hvor langt tid varer et behandlingsforløb?
Ved gener kombineret med mange slidforandringer er den helt store udfordring at skabe bedring. Som hovedregel vil man gerne se ændringer i symptombilledet efter 4-6 behandlinger. Ved nogle skal man måske prøve forskellige behandlingstiltag før der er bedring, andre oplever bedring hurtigt. Nogle har brug for et genoptræningsforløb eller forebyggende behandling for at mindske eller fjerne generne. Så det er utroligt svært at forudsige hvormange behandlinger der er brug for på forhånd, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.
Får jeg den rette behandling?
Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener og benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der flere eller andre tiltag som er mere effektive. Mener vi, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse der kan være relevant, henviser vi til denne.
Hvorfor kan nogle have slidforandringer uden at have smerter?
Man kan sagten have slid og mindskede pladsforhold i ryggen uden at have smerter. Så når der er smerter i en slidryg er det de samme mekanismer der smerter som ved normale lændesmerter. I nogle tilfælde kan generne være længere varende og sværre at behandle på grund af slidforandringerne.
Kan man forebygge og derved mindske fremtidige slidforandringer?
Det vides ikke. Vi tror på, at smidighed og bevægelse gennem behandling og træning kan man mindske fremtidige gener og slid.