Kiropraktik
Uddannelse og erfaring gør kiropraktoren til specialist i diagnosticering, forebyggelse og behandling af smerter i muskler, led og nerver.
Kiropraktorens mål er at finde den rette diagnose samt at skabe bedring af patientens gener. Indenfor kiropraktik arbejder vi med flere forskellige behandlingsformer såsom frigørelse af led, der er låst i en forkert stilling, massage, stræk, instruktion, information og rådgivning omkring selvhjælp.
Erfaring er en af grundstenene i diagnostik, behandling og håndtering af sygdomme i muskler, led og nerver. Kiropraktorer arbejder kun med lidelser i de nævnte områder og opnår derfor hurtigt betydelig erfaring. På Rygcenter Midtvest har vi mange års klinisk erfaring og en omfattende viden omkring sygdomme og lidelser i bevægeapparatet.
Kiropraktorer-uddannelsen er en 5-årig universitetsuddannelse og består af lægernes grunduddannelse, samt en 2-årig overbygning, som fokuserer på diagnostik og håndtering af lidelser i bevægeapparatet. Uddannelsen afsluttes med et 1-årigt turnusforløb.
Book tid hos en af vores dygtige kiropraktorer her
Find mere viden om dine symptomer i vores symptomafsnit.