Kiropraktor Ringkøbing

Kiropraktor Ringkøbing

På klinikken i Ringkøbing er tilknyttet fire kiropraktorer. Charlotte Søgaard Slyk, Jonas Nielsen, Venessa Jakobsen og Andreas Østergaard er klinikkens kiropraktorer. I dette afsnit får du mere viden om kiropraktik. Se også symptomafsnittet om hvordan vi behandler dine gener.

Specialist i diagnosticering og behandling af lidelser i bevægeapparatet.

Uddannelse og erfaring gør kiropraktoren til specialist i diagnosticering og behandling af lidelser i bevægeapparatet.

Uddannelse

I dag uddannes kiropraktorer på Syddansk Universitet. Uddannelsen er 5-årig og består af lægernes grunduddannelse, samt en 2-årig overbygning med fokus på diagnostik og håndtering af lidelser i bevægeapparatet.

Erfaring

Erfaring er en af grundstenene i diagnostik, behandling og håndtering af lidelser i bevægeapparatet. Idet kiropraktorerne kun arbejder med lidelser i bevægeapparatet, opnås der hurtigt stor erfaring. Samtidig har alle vores kiropraktorer flere års klinisk erfaring.

Behandling

Gennem årene er kiropraktorerne blevet kendt for at være specialister i at behandle kroppens led med specifikke håndgreb, kaldet ledfrigørende behandling/manipulation. Kiropraktorens mål er at finde den rette diagnose samt at skabe bedring af patientens gener. Behandlingen vil derfor bestå af flere behandlingsmodaliteter som ledfrigørende behandling, massage, stræk, instruktion, information og rådgivning om selvhjælp.

Vi glæder os til at hjælpe dig!

Læs mere i symptomoversigten om, hvordan vi tilgår dine symptomer