Pilates Reformer og FysioPilates

Pilates Reformer / FysioPilates

”Efter 10 gange mærker du det. Efter 20 gange ser du det. Efter 30 gange har du en ny krop”, Joseph Pilates, opfinder af Reformer.

Reformeren er helt unik og adskiller sig fra alt andet styrketræningsudstyr. Øvelserne kan varieres på utallige måder og er yderst effektive i forhold til styrke, smidighed og udholdenhed, så du får mest muligt ud af anstrengelserne. Reformeren både støtter og udfordrer dig, og øvelserne er maksimalt effektive og målrettede. Du kan opleve alt fra let smidighedstræning og blid genoptræning til intens træning af hele kroppen.

Sværhedsgraden kan øges eller mindskes, så Reformertræning henvender sig til alle uanset alder, køn og træningserfaring. Eftersom en stor del af øvelserne foregår liggende eller siddende, er Reformertræning skånsom for ryg og knæ, så næsten alle uanset problem kan være med.

Hos Rygcenter Midtvest foregår Reformer Pilates på hold eller individuelt, og hver person har sin egen Reformer. Reformeren består af et system af fjedre, stropper og en glidende vogn. Kombinationen af fjedre og din egen kropsvægt udgør modstanden. Du bevæger både vognen, kroppen, arme og ben, hvilket udfordrer og forbedrer din styrke, smidighed, balance, koordination og koncentration.

Herudover har vore Fysioterapeuter hold med FysioPilates. FysioPilates er fokuserede gulvøvelser – ligeledes udviklet af Joseph Pilates m.fl.  Er vejret godt – tages træningsmåtter og bolde med i vor dejlige park foran klinikken til øvelserne

 

Ring og hør mere på tlf.: 9722 2922.

 

Holdoversigt

Tirsdag kl. 08.30 – 09.30 

Tirsdag kl. 16.00 – 17.00 

Tirsdag kl. 17.00 – 18.00 

Torsdag kl. 09.30 – 10.30 

Torsdag kl. 15.30 – 16.30 

Torsdag kl. 17.30 – 18.30 

 

Instruktør: Lone Barlous