Begyndende diskusprolaps

Hvad giver smerter 

I nogle tilfælde kommer smerterne fra bruskskiverne mellem lændehvirvlerne. Nogle gange er de revnede eller der er kommet en udbuling, udposning eller hernia. Denne udbuling kaldes en “lille diskusprolaps”, eller en “begyndende diskusprolaps”. Ordet “diskusprolaps” bruges, når der er et klart tryk på nerven til benet. Man hører ofte udtrykket “begyndende diskusprolaps”, hvilket let kan misforstås. Man mener ikke, at det er noget begyndende, der er på vej til at udvikle sig til noget værre. Man mener blot, at det er en mindre diskusprolaps, som ikke trykker kraftigt på nerverne. Ved akutte smerter er en grundig undersøgelse af en kompetent fagperson den bedste måde at få vurderet, om der en skade på bruskskiven. Ved nyopståede lændesmerter vil du muligvis skulle følges 1-2 uger, før det vil fremgå, om bruskskiven er beskadiget.

Behandling

Vi fokuserer på at mindske irritationen omkring lænderyggens bruskskive, samt fremme ophelingsprocessen af bruskskiven. Ofte bruger vi retningsspecifik behandling, manipulation, og blødvævsbehandling, hvis det vurderes relevant. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig.

I tilfælde hvor smerterne ikke hurtigt forsvinder, vil man bruge genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram. Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd. Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

• Stabilitetstræning
• Fremme ophelingen af bruskskiven
• Bevidsthedstræning

Superviseret genoptræning

Opbygning af muskelkorsettet omkring ryggen er vigtig. Hvis man forestiller sig, at styrken af musklerne hele vejen omkring lænden bliver stærkere, skal der mere til før ryggens bruskskiver, led og muskler bliver overbelastede. Denne styrke tager ofte 3 til 6 måneder at opnå, derfor vil effekten af dette først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Smidighedstræning

Denne form for træning har både en hurtig og langsom indsættende effekt.

Den hurtig indsættende effekt er den, som mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Her bliver kroppen rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.

Den langsomt indsættende effekt kommer, når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Ændringer i hverdagen

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livsstilsændringer og vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.

Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb, ofte hvis det ikke er nødvendigt med superviseret genoptræning på klinikken. Dette bruges som behandling og som forebyggelse af fremtidige tilbagefald. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres på en eller flere af følgende:

• Smidighed
• Styrke/stabilitet
• Bevidsthed/holdning

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes i de 3 måneder, at man bruger 3 gange 20 minutter om ugen på træning. Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt, at man gør det i det forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge:   Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge:   Øvelserne rettes til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge:   Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering, og på baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, at det skæres ned til et minimum, at det integreres i træning i motionscenter eller integreres som opvarmning til anden sport.

Forebyggelse kan ske gennem behandling

Ved længerevarende eller tilbagevendende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjældnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af mobilisering af vævet omkring bruskskiven eller ledfrigørende behandling/blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.

Der er altid mulighed for at bulen på bruskskiven kan blive større og trykket på nerven forøges. Derfor er monitorering en vigtig del af behandlingen ved skader på bruskskiven.

Spørgsmål

Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?

Ja – det er desværre ikke noget, som vi altid kan kontrollere. Især når bruskskiven er beskadiget. Det er helt naturligt, at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet. Især ved nyopståede smerter fra bruskskiven kan smerterne fortsætte med at blive værre selvom behandlingsforløbet er opstartet. Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv.

Skal jeg MR-scannes?

I særlige tilfælde MR-scannes man. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling ved nyopståede smerter fra bruskskiven også selvom der er en diskusprolaps. Dette er vigtigt at forstå. Mange patienter er utrygge, da skaden kan være smertefuld og det kan vare uger, før der er bedring. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.

Hvor lang tid varer generne?

Typisk deler man et prolapsforløb op i 3 faser.

1. fase:

1 til 4 uger: Fasen hvor smerterne endnu ikke er begyndt at aftage.

2. fase:

2 til 10 uger: Fasen hvor smerterne aftager og man langsomt kan gøre de normale dagligdagsaktiviteter.

3. fase:

10 uger til 6 mdr: Fasen hvor man stadig kan mærke gener, men man kan gøre de normale dagligdagsaktiviteter. Dette er et typisk forløb, hvis det går, som man forventer. Er der problemer med at komme ud af faserne, vil man ofte blive MR-scannet.

Får jeg den rette behandling?

Højst sandsynligt; ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener, hvor vi benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Har vi mistanke om, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse, der kan være relevant, henviser vi til denne.

Skal jeg opereres?

Hvis generne er meget invaliderende eller hvis nervetrykket meget kraftigt, vil man blive sendt til en kirurgisk vurdering. Patienter som responderer dårligt på behandlingstiltagene, vil også kunne sendes til kirurgisk vurdering. Der vil dog oftest skulle gå 4-6 uger uden bedring. Under 10 procent med diskusprolaps bliver opereret og endnu færre med begyndende diskusprolaps.