Diskusprolaps

Hvad giver smerter
Tekst til overskrift 1
Lændens bruskskiver/discus
I nogle tilfælde kommer smerterne fra bruskskiverne mellem lændehvirvlerne. De kan være revnede eller der kan være kommet en lille udposning. Denne udposning kaldes en "lille diskusprolaps", eller en "begyndende diskusprolaps". Ordet "diskusprolaps" eller rodtryk bruges, når der er et klart tryk på nerven til benet. Betegnelsen rodtryk bruges, fordi det er roden af nerven, der bliver beskadiget.

Ved akutte smerter er en grundig undersøgelse af en kompetent fagperson den bedste måde at få vurderet, om der en skade på bruskskiven. Ved nyopståede lændesmerter skal patienten nogle gange følges 1-2 uger, før det fremgår, om bruskskiven er beskadiget.

Diagnosen stilles udfra
Tekst til overskrift 3
Grundig sygehistorie
Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag og smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Som hovedregel siger man, at jo større smerten ned i benene er, jo mere sandsynligt er det, at bruskskiven er smertegivende. Man kan dog sagtens have smerter i benene uden at bruskskiven er smertegivende.
Objektiv undersøgelse
Ved at undersøge området, får man mere viden om, hvor smerterne kommer fra samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Man afgør graden af nervetrykket ved at undersøge reflekser, muskelstyrke og følesans. Undersøgelsen danner også grundlag for valg af behandlingstiltag.
I nogle tilfælde kan det være relevant med
Tekst til overskrift 1
Røntgenundersøgelse
Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose og dermed et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer. En diskusprolaps kan ikke ses på et røntgenbillede. Ved udstrålende smerter vil der ofte være indikation for at foretage en røntgenundersøgelse. Billederne tages med det samme eller med kort ventetid.
Viderehenvisning til anden undersøgelse
Det kan være relevant med henvisning til anden undersøgelse ved gener fra bruskskiven, oftest MR scanning eller kirurgisk vurdering.
Tværfaglig vurdering
Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten det bedste forløb. Med patientens samtykke, bringes patientens problemstilling op på tværfagligkonference. Nogle gange kobles der også 2 forskellige faggrupper på en konsultation.
Egen læge
Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til medicinsk smertelindring. Derudover bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive en vurdering til lægen.
Behandling foregår gennem
Tekst til overskrift 3
Aktiv behandling
Her fokuseres der på at mindske irritationen omkring lænderyggens bruskskiven, samt fremme ophelingsprocessen af bruskskiven. Ofte bruges retningsspecifik behandling, manipulation og blødvævsbehandling, hvis det vurderes relevant. Erfaring og mestring af teknik er særdeles vigtig ved denne form for behandling.
Fjernelse af udløsende faktorer
I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter, som bør ændres. Dette er altid en vurderingssag og anbefalingerne kan ændres alt efter hvordan patienten responderer.
Vejledning i selvhjælp
Der vil altid være brug for at igangsætte tiltag på egen hånd, f.eks isbehandling, brug af håndkøbs eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser/Mckenzieøvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange rygøvelser er forebyggende øvelser og skal ikke laves ved nyopståede smerter fra bruskskiven.
Monitorering
Ved discusprolaps er monitorering en vigtig del af behandlingen, da man her kan vurdere, om der er den ønskede fremgang. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitoreringen til at se, om graden af nervetrykket ændres.
Superviseret genoptræning

Ved discusprolapser bruges genoptræning ofte som behandling. Dog vil der være behandlingsforløb, hvor prolapsen heler så hurtig. at genptræning ikke er nødvendigt som behandling. Her kan forebyggende øvelser være relevante. Et genoptræningsforløb på klinikken varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:                     

•                          stabilitetstræning

•                          fremme ophelingen af bruskskiven       

•                          bevidshedstræning

Genoptræningen har 3 formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          give kompetent vejledning i tilfælde af forværring

 Stabilitetstræning:

Jo stærkere musklerne omkring lænden er, jo mere skal der til, før ryggens led og muskler bliver overbelastede. Det er derfor utroligt vigtigt at opbygge muskelkorsettet omkring ryggen. Det tager 3 til 6 måneder at opbygge denne styrke og effekten vil først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Fremme opheling af bruskskiven:

Denne form for behandling består i at få bevæget ryggen på en måde, som fremmer ophelingen af bruskskiven. De rigtige bevægelser mindsker nervetrykket og giver bruskskiven næring til at fremme ophelingsprocessen.

Bevidsthedstræning:

Dette handler om at arbejde med bevidstheden omkring sit muskelkorset, sådan at man husker og lærer at spænde muskelkorsettet i dagligdagens løft og bøj. En ting er at lære det, hvilket er rimligt let, men en anden ting er at få det husket i hverdagen, hvilket er svært.

At rykke patienten fra A-B

Mange begynder at træne deres ryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykke folk fra A til B.

At uddannende patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for ens lænd.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes øvelser, som er gode for den enkelte, men der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling, påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og øget irritation og smerte kan forekomme. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes

Forebyggelse kan ske gennem
Tekst til overskrift 1
Behandling
Ved længerevarende eller tilbagevende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle kommer får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjændnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af mobilisering af vævet omkring bruskskiven eller ledfrigørende behandling/blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.
Ændringer i hverdagen
Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.
Superviseret øvelsesinstruktion

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb, ofte hvis det ikke er nødvendigt med superviseret genoptræning på klinikken. Dette bruges som behandling og som forebyggelse af fremtidige tilbagefald. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres på en eller flere af følgende områder:

•                          Smidighed, opheling af bruskskiven

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/holdning

 Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forebygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes, at man træner 3 gange 20 minutter om ugen i de 3 måneder. Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efterfølgende, men det er vigtigt, at man gør det under forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vænner sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning og instruktion

I uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering og på baggrund af den udarbejdes et endeligt øvelsesprogram. Her aftales også, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, eller at det skæres ned til et minimum, at det integreres i træning i motionscenter eller som opvarmning til anden sport.

Viderehenvisning hvis relevant til
Tekst til overskrift 2
Sygehus
Ved smerter fra bruskskiven henvises til sygehus, hvis patienten skal vurderes kirurgisk eller ved mistanke om underliggende lidelse f. eks frakturer, infektion, gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor smerterne hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning, henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Oftest vil patienter fra vores område komme til regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er et rygcenter. Her kan man enten få en kirurgisk vurdering eller en tværfaglig indsats, hvor der fokuserer på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.
Egen læge
Egen læge vil næsten altid være indvolveret i større eller mindre grad. Ofte har man behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.
Spørgsmål
Tekst til overskrift 3
Kan jeg få mere ondt efter et behandlingsforløb er opstartet?
Ja det er desværre ikke noget, vi altid kan kontrollere. Især når bruskskiven er beskadiget. Det er helt naturligt at smerterne svinger - også selvom behandlingsforløbet er opstartet. Især ved nyopståede smerter fra bruskskiven kan smerterne fortsætte med at blive værre, selvom behandlingsforløbet er påbegyndt. Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv.
Skal jeg MR-scannes?
I særlige tilfælde MR-scannes man. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling ved nyopståede smerter fra bruskskiven også selvom der er en diskusprolaps. Dette er vigtigt af forstå.  Mange patienter er utrykke, da skaden kan være smertefuld og det kan vare uger,, før der er bedring. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.
Hvor langt tid varer generne?
Typisk deler man et prolapsforløb op i 3 faser. 1. fase: 1 til 4 uger. Fasen hvor smerterne endnu ikke er begyndt at aftage. 2. fase: 2 til 10 uger. Fasen hvor smerterne aftager, og man langsomt kan gøre de normale dagligdagsaktiviteter. 3. fase: 10 uger til 6 mdr. fasen, hvor man stadig kan mærke gener, men man kan gøre de normale dagligdags aktiviteter. Dette er et typisk forløb, når det går, som man forventer. Er der problemer med at komme ud af faserne, vil man ofte blive MR scannet
Får jeg den rette behandling?
Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener og benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Formoder vii at en anden behandling eller undersøgelse kan være mere relevant, henviser vi naturligvis til denne.
Skal jeg opereres?
Hvis generne er meget invaliderende eller nervetrykket er meget kraftigt, vil man blive sendt til en kirurgisk vurdering. Patienter, som responderer dårligt på behandlingstiltagene, vil også kunne sendes til kirurgisk vurdering. Oftest skal der dog gå 4-6 uger uden bedring, før man vil foretage et kirurgisk indgreb . Under 10 procent med diskusprolaps bliver opereret.
Kan den begyndende diskusprolaps blive større?
Der er altid en risiko for, at buglen på bruskskiven kan blive større, og trykkes på nerven forøges. Derfor er monitorering en vigtigt del af behandlingen ved skader på bruskskiven.

Derudover vil der være nogle tilfælde, hvor en diskusprolaps udvikler sig over tid og trykker mere på nerven, hvorfor man vil operere med det samme for at undgå varig skade.
Man skal derfor lægge mærke til symptomerne og det kræver akut kontakt til en læge eller kiropraktor ved:
  • pludseligt indsættende markant kraftnedsættelse
  • følelsesløshed i skridt og ridebukseområde
  • problemer med at holde på afførring og prutter
  • problemer med at lade vandet