Egen læge vil næsten altid være involveret i en større eller mindre grad. Dette skyldes, at man ofte har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan derudover give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livsstilsændringer til vaner. Dog er det meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb. Denne instruktion sker ofte hvis det ikke er nødvendigt med superviseret genoptræning på klinikken. Dette bruges som behandling og som forebyggelse af fremtidige tilbagefald. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres øvelserne med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres på en eller flere af følgende områder:

• Smidighed/opheling af bruskskiven

• Styrke/stabilitet

• Bevidsthed/holdning

Formål:

• At uddanne patienten

• At forebygge fremtidige gener

• At rykke patienten fra A til B

• At finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder, og det forventes, at man træner 3 gange 20 minutter om ugen i de 3 måneder.

Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter endt forløb. Det er dog vigtigt, at man gør det under forløbet, hvor de rigtige øvelser findes og læres samt at kroppen og vævet vænner sig til de nye belastninger.

1. uge: Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge: Tilretning og instruktion

I uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, hvor nogle af øvelserne skiftes ud samt sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge: Vurdering og afslutning

Afslutning:

Ved sidste konsultation laves en evaluering og på baggrund af den udarbejdes et endeligt øvelsesprogram. Her aftales også, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, at det skæres ned til et minimum, at det integreres i træning i motionscenter eller som opvarmning til anden sport.

I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter, som bør ændres. Dette er altid en vurderingssag og anbefalingerne kan ændres alt efter hvordan patienten responderer.

Der vil altid være brug for at igangsætte tiltag på egen hånd eksempelvis isbehandling, brug af håndkøbs eller lægeordineret medicin eller relevante irritationsdæmpende øvelser/Mckenzieøvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange nakkeøvelser er forebyggende øvelser og skal ikke laves ved nyopståede smerter fra bruskskiven.

Ved discusprolaps er monitorering en vigtig del af behandlingen, da man her kan vurdere, om der er den ønskede fremgang. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitoreringen til at se, om graden af nervetrykket ændres.

Ved diskusprolapser bruges genoptræning ofte som behandling. Dog vil der være behandlingsforløb, hvor prolapsen heler så hurtig, at genoptræning ikke er nødvendigt som behandling. Her kan forebyggende øvelser være relevante. Et genoptræningsforløb på klinikken varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram. Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd.

Ved genoptræning af nakken arbejdes der med:

• Træning af holdning

• Smidighedstræning

• Dynamisk styrketræning

Genoptræningen har 3 formål:

•  At uddanne patienten

•  At rykke patienten fra A til B

•  At give kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Træning af holdning

Mange, der døjer med smerter i nakke og skulderåg, har typisk en “dårlig” holdning med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning samt dynamisk træning.

Smidighedstræning

Denne form for træning har både en hurtig og langsom indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Det er her kroppen bliver rørt på en uvant måde, hvilket kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler. Den langsomt indsættende effekt kommer, når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning

Denne, lidt hårdere, træningsform er til patienter, hvor nakke tåler en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger – ofte på maskiner. Denne effekt indtræder efter 3-6 måneder.

At uddanne patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for nakken.

At rykke patienten fra A til B

Mange begynder at træne deres nakke. Dette skyldes, at træningen opgives på grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, inden de langsomt indsættende effekter opnås. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket patienter fra A til B.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes øvelser, som er gode for den enkelte, men der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling, påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og øget irritation og smerte kan forekomme. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

Det kan være relevant med henvisning til anden undersøgelse ved gener fra bruskskiven. Dette er oftest MR scanning eller kirurgisk vurdering.

Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at give patienten det bedste forløb. Med patientens samtykke bringes patientens problemstilling i disse tilfælde op på tværfaglig konference. Nogle gange kobles 2 faggrupper på en konsultation for at udnytte hinandens kompetencer i valg af behandling.

Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til medicinsk smertelindring. Derudover bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive vores vurdering til lægen.

Ved undersøgelse af nakken får man mere viden om, hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Her kan man afgøre graden af nervetrykket. Dette gøres gennem undersøgelse af reflekser, muskelstyrke og følesans. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.

I særlige tilfælde MR-scannes man. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling ved nyopståede smerter fra bruskskiven, også selvom der er en diskusprolaps – dette er vigtigt af forstå. Mange patienter er utrykke, da skaden kan være smertefuld, og det kan vare uger, før der er bedring. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.

Typisk deler man et prolapsforløb op i 3 faser.

1. fase:

1 til 4 uger.: Fasen hvor smerterne endnu ikke er begyndt at aftage.

2. fase:

2 til 10 uger: Fasen hvor smerterne aftager, og man langsomt kan gøre de normale dagligdagsaktiviteter.

3. fase:

10 uger til 6 mdr.: Fasen, hvor man stadig kan mærke gener, men man kan gøre de normale dagligdags aktiviteter. Dette er et typisk forløb, når det går, som man forventer. Er der problemer med at komme ud af faserne, vil man ofte blive MR scannet.

Højst sandsynligt; ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener, hvor vi benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Har vi mistanke om, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse, der kan være relevant, henviser vi til denne.

Hvis generne er meget invaliderende eller hvis nervetrykket meget kraftigt, vil man blive sendt til en kirurgisk vurdering. Patienter som responderer dårligt på behandlingstiltagene, vil også kunne sendes til kirurgisk vurdering. Der vil dog oftest skulle gå 4-6 uger uden bedring. Meget få med diskusprolaps i nakken bliver opereret.

Der er altid en risiko for, at bulen på bruskskiven kan blive større, og trykket på nerven forøges. Derfor er monitorering en vigtigt del af behandlingen ved skader på bruskskiven.