Ved at undersøge området får man mere viden om, hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Man afgør graden af nervetrykket ved at undersøge reflekser, muskelstyrke og følesans. Undersøgelsen danner også grundlag for valg af behandlingstiltag.

Det kan være relevant med henvisning til anden undersøgelse ved gener fra bruskskiven, oftest MR scanning eller kirurgisk vurdering.

Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten det bedste forløb. Med patientens samtykke, bringes patientens problemstilling op på tværfagligkonference. Nogle gange kobles der også 2 forskellige faggrupper på en konsultation.

Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge, som ofte bruges til medicinsk smertelindring. Derudover bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive en vurdering til lægen.

I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter, som bør ændres. Dette er altid en vurderingssag og anbefalingerne kan ændres alt efter hvordan patienten responderer.

Der vil altid være brug for at igangsætte tiltag på egen hånd eksempelvis isbehandling, brug af håndkøbs eller lægeordineret medicin eller relevante irritationsdæmpende øvelser/Mckenzieøvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange rygøvelser er forebyggende øvelser og skal ikke laves ved nyopståede smerter fra bruskskiven.

Ved discusprolaps er monitorering en vigtig del af behandlingen, da man her kan vurdere, om der er den ønskede fremgang. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitoreringen til at se, om graden af nervetrykket ændres.

Ved discusprolapser bruges genoptræning ofte som behandling. Dog vil der være behandlingsforløb, hvor prolapsen heler så hurtig, at genoptræning ikke er nødvendigt som behandling. Her kan forebyggende øvelser være relevante. Et genoptræningsforløb på klinikken varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram. Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd.

Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

• Stabilitetstræning

• Fremme ophelingen af bruskskiven

•  Bevidsthedstræning

Genoptræningen har 3 formål:

•  At uddanne patienten

•  At rykke patienten fra A til B

•  At give kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Stabilitetstræning

Jo stærkere musklerne omkring lænden er, jo mere skal der til, før ryggens led og muskler bliver overbelastede. Det er derfor utroligt vigtigt at opbygge muskelkorsettet omkring ryggen. Det tager 3 til 6 måneder at opbygge denne styrke og effekten vil først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Fremme opheling af bruskskiven

Denne form for behandling består i at få bevæget ryggen på en måde, som fremmer ophelingen af bruskskiven. De rigtige bevægelser mindsker nervetrykket og giver bruskskiven næring til at fremme ophelingsprocessen.

Bevidsthedstræning

Dette handler om at arbejde med bevidstheden omkring sit muskelkorset, sådan at man husker og lærer at spænde muskelkorsettet i dagligdagens løft og bøj. En ting er at lære det, hvilket er rimligt let, men en anden ting er at få det husket i hverdagen, hvilket er svært.

At uddannende patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for ens lænd.

At rykke patienten fra A-B

Mange begynder at træne deres ryg, men får sjældent maksimalt udbytte. Dette skyldes, at træningen opgives på grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, inden de langsomt indsættende effekter opnås. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket patienter fra A til B.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes øvelser, som er gode for den enkelte, men der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling, påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og øget irritation og smerte kan forekomme. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livsstilsændringer til vaner. Dog er det meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb. Denne instruktion sker ofte hvis det ikke er nødvendigt med superviseret genoptræning på klinikken. Dette bruges som behandling og som forebyggelse af fremtidige tilbagefald. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres øvelserne med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres på en eller flere af følgende områder:

• Smidighed/opheling af bruskskiven

• Styrke/stabilitet

• Bevidsthed/holdning

Formål:

• At uddanne patienten

• At forebygge fremtidige gener

• At rykke patienten fra A til B

• At finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder, og det forventes, at man træner 3 gange 20 minutter om ugen i de 3 måneder.

Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter endt forløb. Det er dog vigtigt, at man gør det under forløbet, hvor de rigtige øvelser findes og læres samt at kroppen og vævet vænner sig til de nye belastninger.

1. uge: Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge: Tilretning og instruktion

I uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, hvor nogle af øvelserne skiftes ud samt sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge: Vurdering og afslutning

Afslutning:

Ved sidste konsultation laves en evaluering og på baggrund af den udarbejdes et endeligt øvelsesprogram. Her aftales også, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, at det skæres ned til et minimum, at det integreres i træning i motionscenter eller som opvarmning til anden sport.

Egen læge vil næsten altid være involveret i en større eller mindre grad. Dette skyldes, at man ofte har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan derudover give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.

I særlige tilfælde MR-scannes man. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling ved nyopståede smerter fra bruskskiven, også selvom der er en diskusprolaps – dette er vigtigt af forstå. Mange patienter er utrykke, da skaden kan være smertefuld, og det kan vare uger, før der er bedring. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.

Typisk deler man et prolapsforløb op i 3 faser.

1. fase:

1 til 4 uger.: Fasen hvor smerterne endnu ikke er begyndt at aftage.

2. fase:

2 til 10 uger: Fasen hvor smerterne aftager, og man langsomt kan gøre de normale dagligdagsaktiviteter.

3. fase:

10 uger til 6 mdr.: Fasen, hvor man stadig kan mærke gener, men man kan gøre de normale dagligdags aktiviteter. Dette er et typisk forløb, når det går, som man forventer. Er der problemer med at komme ud af faserne, vil man ofte blive MR scannet.

Højst sandsynligt; ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener, hvor vi benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Har vi mistanke om, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse, der kan være relevant, henviser vi til denne.

Hvis generne er meget invaliderende eller hvis nervetrykket meget kraftigt, vil man blive sendt til en kirurgisk vurdering. Patienter som responderer dårligt på behandlingstiltagene, vil også kunne sendes til kirurgisk vurdering. Der vil dog oftest skulle gå 4-6 uger uden bedring. Under 10 procent med diskusprolaps bliver opereret og endnu færre med begyndende diskusprolaps.

Der er altid en risiko for, at bulen på bruskskiven kan blive større, og trykket på nerven forøges. Derfor er monitorering en vigtigt del af behandlingen ved skader på bruskskiven.

Derudover vil der være nogle tilfælde, hvor en diskusprolaps udvikler sig over tid og trykker mere på nerven, hvorfor man vil operere med det samme for at undgå varig skade.

Man skal derfor lægge mærke til symptomerne og det kræver akut kontakt til en læge eller kiropraktor ved: