Facetsyndrom

Facetsyndrom

Ved facetsyndrom i brystryggen kommer smerterne fra

Brystryggen har 12 hvirvler, hvor der sidder 2 glideled i mellem hver af ryggens hvirvler, altså 22 glideled i alt. Leddene omkranses af en ledkaspel. Leddene kan være stive eller smertegivende. Andre gange kan der være slidforandringer i leddene. Der er ofte smerter fra led og ledkapsel ved akutte smerter. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i disse led og anvendes ofte ved facetledssmerter.

Viderehenvisning hvis relevant til

Ved nyopståede smerter i brystryggen henvises til sygehus ved mistanke om en underliggende lidelse eksempelvis hjertesygdom, frakturer, infektion eller gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor smerterne hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning, henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding.

Egen læge vil næsten altid være involveret i en større eller mindre grad. Dette skyldes, at man ofte har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan derudover give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller hvis patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.

Forebyggelse kan ske gennem

Ved længerevarende eller tilbagevende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle kommer og får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjældnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve som man plejer.

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb, hvor man gerne vil gøre en indsats for at forebygge fremtidige tilbagefald og gener gennem specifikke øvelser. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/Holdning

Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forbygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes i de 3 måneder at man bruger 3 gange 20 minutter om ugen. Det er ikke ensbetydende med at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt at man gør det i det forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning og instruktion

Ved uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering, og på baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, eller det skæres ned til et minimum, eller det integreres i træning i motionscenter, eller som opvarmning til anden sport.

Behandling foregår gennem

Fokuserer på at mindske irritationen i omkring brystryggens facetled og muskler. Her bruges ofte ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Her er erfaring og mestring af teknik vigtig.

I samarbejde med behandleren vurderes det om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingsag, og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter hvordan patienten responderer.

Det vurderes om patienten har brug at igangsætte tiltag på egen hånd, f.eks isbehandling, brug af håndkøbs eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser, og skal ikke laves ved nyopståede smerter.

Man monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.

I tilfælde hvor smerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

Ved genoptræning af brystryg og holding arbejdes der med:
holdningstræning og bevidsthed styrke af brystryggen smidighed af brystryggen

 

Genoptræningen har 3 formål:
  • at uddanne patienten
  • at rykke patienten fra A til B
  • give kompetent vejledning til tilfælde af forværring
Mere om:
Holdningtræning: Mange der døjer med smerter i nakke, brystryg og skulderåg har en typisk “dårlig” holding med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning, samt dynamisktræning.
 
Smidighedstræning: Denne form for træning har både en hurtigt og langsomt indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den som mange opleve når de begynder at lave øvelser, kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.
Den langsomt indsættende effekt kommer når man
målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.
Dynamisk styrketræning: Denne lidt hårdere træningsform er til folk hvor nakke og brystryggen godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger ofte i maskiner. Effekten indtræder efter 3-6 måneder.
Patientuddannelse: Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for brystryggen.
Rykke patienten fra A til B: Mange begynder at træne deres  nakke og brystryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykke folk fra A til B.
Kompetent vejledning i tilfælde af forværring: Som grundregel vil der altid kune findes nogle øvelser som er gode for den enkelte, men der er forskel på hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og der vil være mulighed for at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

I nogle tilfælde kan det være relevant med

Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose, og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer. Hvis der er indikation for at foretage en røntgenundersøgelse, tages billederne med det samme eller med kort ventetid.

Det er sjældent relevant med henvisning til anden undersøgelse ved nyopståede facetledssmerter, men det kan f. eks være undersøgelse for sammenfald, infektion eller blodprop.

Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Med patientens samtykke, bringens bringes patientens problemstilling op på tværfagligkonference. Nogle gange kobles der 2 faggrupper på en konsultation for at hinandens kompetancer i valg af behandling.

Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til vurdering af medicinsk smertelindring. Ofte bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive en vores vurdering til lægen

Diagnosen stilles udfra

Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag, smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Sidst men ikke mindst kan ting i sygehistorien være med til at finde frem til de bedste behandlingstiltag.

Når man undersøger området får man mere viden om hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.

Spørgsmål

Ja det er desværre ikke noget vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt at smerterne svinger også selvom behandlingsforløbet er opstartet. Især ved nyopståede gener kan smerterne fortsætte med at blive værre selvom behandlingsforløbet er opstartet. Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv.

Man scannes sjældent ved facetsyndrom. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling ved. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning når der er indikation for det.

Et gennemsnitligt behandlingsforløb for facetsyndrom er 4-8 behandlinger. Det vil betyde at klarer man hurtigere, men der vi også være nogle hvor det tager længere tid før generne er væk. Enkelte har brug for en længerevarende genoptræningsforløb. Der er utroligt svært at forudsige hvormange behandlinger der er brug for på forhånd, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.

Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener og benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for at der flere eller andre tiltag som er mere effektive. Mener vi, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse der kan være relevant, henviser vi til denne.