Akutte (nyopståede) nakkesmerter

Akutte (nyopståede) nakkesmerter

Smerterne kan komme fra

Nakken har 14 glideled.  Mellem hver af nakkens 7 hvirvler sidder der 2 glideled. Leddene omkranses af en ledkaspel. Disse led kan være stive eller smertegivende. Andre gange kan der være slidforandringer i leddene. Der er ofte smerter fra led og ledkapsel ved akutte nakkesmerter, som også benævnes hold i nakken. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i disse led og anvendes ofte ved facetledssmerter.

Bruskskiven kan give smerter, typisk i form af en diskusprolaps. Ved akutte smerter er grundig undersøgelse af en kompetent fagperson den bedste måde at få vurderet, om der er en skade på bruskskiven. Ved nyopståede nakkesmerter skal patienten nogle gange følges 1-2 uger, før det fremgår om bruskskiven er beskadiget.

Disse muskler kan give smerter lokalt, men kan også give hovedpine og udstråling til armen. Behandles med forskellige blødvævsteknikker. Ses ofte i kombination med ledsmerter fra facetleddene i nakken.

I sjælne tilfælde kan nyopståede nakkesmerter komme på grund af en underliggende lidelse. Undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte istand til at differentiere dette og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en underliggende årsag mistænkes. Især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.

Viderehenvisning hvis relevant til

Ved nyopståede nakkesmerter henvises til sygehus, hvis patienten skal vurderes kirurgisk eller ved mistanke om underliggende lidelse f.eks frakturer, infektion eller gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge.
I de tilfælde hvor de nyopståede nakkesmerter, hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning, henvises der til sygehuset. I særlig grad hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Oftest vil patienter fra vores område komme til regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er et rygcenter. Her kan man enten få en kirurgisk vurdering eller en tværfaglig indsats, hvor der fokuseres på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.

Egen læge er næsten altid være involveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en second opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller hvis patienten skal henvises videre til sekundær sektor.

Forebyggelse kan ske gennem

Ved længerevarende eller tilbagevende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjændnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve som man plejer.

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb, hvor man gerne vil gøre en indsats for at forebygge fremtidige tilbagefald og gener gennem specifikke øvelser. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder. Det forventes i de 3 måneder, at man bruger 3 gange 20 minutter på træning om ugen. Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder, men det er vigtigt, at man gør det i forløbet, hvor de rigtige øvelser skal findes og læres. Desuden skal kroppen og vævet vende sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning og instruktion. Øvelserne rettes til og nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering. På baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, det skæres ned til et minimum, det integreres i træning i motionscenter eller det integreres som opvarmning til anden sport.

Behandling foregår gennem

Fokuserer på at mindske irritationen i nakkens facetled og muskler. Ofte bruger vi her ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Erfaring og mestring af teknik spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle.

I samarbejde med din behandler vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter du bør ændre. Dette er altid en vurderingssag og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter hvordan patienten responderer.

Det vurderes, om der er brug for, at du igangsætter tiltag på egen hånd f.eks isbehandling, brug af håndkøbs- eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser og skal ikke laves ved nyopståede smerter.

Vi monitorer dine funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.

I tilfælde hvor de nyopståede nakkemerter ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruges genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder og kræver træning 3 gange om ugen i vores træningscenter. Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd. Der arbejdes med holdningstræning, bevidsthed, styrke og smidighed af brystryggen og nakken.

Genoptræningen har 3 formål:

  • at uddanne patienten
  • at rykke patienten fra A til B
  • give kompetent vejledning til tilfælde af forværring
Mere om:
Holdningtræning: Mange, der døjer med smerter i nakke, brystryg og skulderåg, har typisk en “dårlig” holding med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning samt dynamisk træning.
 
Smidighedstræning: Denne form for træning har både en hurtig og langsomt indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.
Den langsomt indsættende effekt kommer, når man
målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.
Dynamisk styrketræning: Denne lidt hårdere træningsform er til patienter, hvor nakke og brystryg tåler en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger – ofte i maskiner. Effekten indtræder efter 3-6 måneder.
Patientuddannelse: Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for brystryggen.
Rykke patienten fra A til B: Mange begynder at træne deres nakke og brystryg, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket dig fra A til B.
Kompetent vejledning i tilfælde af forværring: Som grundregel vil der altid findes øvelser, der er gode for den enkelte, men der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling, påvirker kroppens led, ligamenter og muskler og øget irritation og smerte kan forekomme. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte skal findes.

I nogle tilfælde kan det være relevant med

Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til, så en mere specifik diagnose og prognose kan stilles og et bedre og mere effektivt behandlingsforløb kan dermed opnås. Der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer. Hvis der er indikation for at foretage en røntgenundersøgelse, tages billederne med det samme eller med kort ventetid.

Det er sjældent relevant med henvisning til anden undersøgelse ved nyopståede nakkesmerter, men det kan f. eks være blodprøver, MR scanning, undersøgelse for infektion, undersøgelse for blodprop/hjerneblødning eller kirurgisk vurdering.

Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten det bedste forløb. Patientens problemstilling bringes op på tværfagligkonference. Nogle gange kobles 2 faggrupper på en konsultation for at udnytte hinandens kompetencer i valg af behandling.

Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges til vurdering af medicinsk smertelindring. Ofte bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Er det relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive vores vurdering til lægen.

Diagnosen stilles udfra

Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag, smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Sidst men ikke mindst, kan ting i sygehistorien være med til at finde frem til de bedste behandlingstiltag.

Når man undersøger området, får man viden om, hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.

Spørgsmål

Ja, det er desværre ikke noget, vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt, at smerterne svinger, også selvom behandlingsforløbet er opstartet. Især ved nyopståede gener kan smerterne fortsætte med at blive værre, selvom behandlingsforløbet er påbegyndt. Nogle gange vil man også opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da det skadede væv påvirkes under behandling.

Man scannes sjældent ved nyopståede nakkesmerter. En scanning har oftest ingen betydning for valg af behandling ved nyopståede nakkesmerter, også selvom der er mistanke om diskusprolaps. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.

Et gennemsnitligt behandlingsforløb for nyopståede nakkesmerter er 4-8 behandlinger. Der kan dog variere, så hvor nogle efter få behandlinger er i bedring, skal andre have flere behandlinger, før generne er væk. Enkelte har brug for et længerevarende genoptræningsforløb. Der er utroligt svært at forudsige, hvor mange behandlinger der er brug for, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.

Højst sandsynligt ja. Vi lægger vægt på at have så bred en tilgang til patientens gener som muligt og vi benytter de behandlingsprincipper, vi har erfaring for eller der er evidens for, virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at andre tiltag ville have været mere effektive.  Hvis vi finder en anden behandling eller undersøgelse relevant, henviser vi selvfølgeligt til denne.