Strukturer omkring bidet kan give hovedpine. Dette kan både være kæbeleddet eller kæbensmuskler.

Disse muskler kan give smerter lokalt, men kan også give hovedpine og udstråling til armen. Det ses ofte i kombination med ledsmerter fra facetleddene i nakken eller dårlig holdning med fremadskudt hoved. Her benytter man forskellige blødvævsteknikker til behandling.

I sjældne tilfælde kan hovedpine komme på grund af en underliggende lidelse. En undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte i stand til at differentiere dette, og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en underliggende årsag mistænkes. Dette er især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.

Egen læge er næsten altid være indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.

Egen læge vil næsten altid være involveret i en større eller mindre grad. Dette skyldes, at man ofte har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan derudover give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller hvis patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer til vaner. Dog er det meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb. Denne instruktion sker ofte hvis det ikke er nødvendigt med superviseret genoptræning på klinikken. Dette bruges som behandling og som forebyggelse af fremtidige tilbagefald. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres øvelserne med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder, og det forventes, at man træner 3 gange 20 minutter om ugen i de 3 måneder.

Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter endt forløb. Det er dog vigtigt, at man gør det under forløbet, hvor de rigtige øvelser findes og læres samt at kroppen og vævet vænner sig til de nye belastninger.

1. uge: Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge: Tilretning og instruktion

I uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, hvor nogle af øvelserne skiftes ud samt sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge: Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering og på baggrund af den udarbejdes et endeligt øvelsesprogram. Her aftales også, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, at det skæres ned til et minimum, at det integreres i træning i motionscenter eller som opvarmning til anden sport.

I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter, som bør ændres. Dette er altid en vurderingssag og anbefalingerne kan ændres alt efter hvordan patienten responderer.

Det vurderes om patienten har behov for at igangsætte tiltag på egen hånd f.eks brug af håndkøbs- eller lægeordineret medicin eller relevante øvelser.

Nogle gange anbefales det, at patienten laver en hovedpinekalender. Denne bruges til at se, hvor tit hovedpinen er tilstede, samt om der er nogle specifikke udløsende årsagerfunktioner for at følge bedringen. Derudover kan kalenderen bruges til at måle effekten af de forskellige behandlingstiltag.

I tilfælde hvor hovedpinen ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruges genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder og kræver træning 3 gange om ugen i vores træningscenter. Forløbet består af individuel, superviseret træning og træning på egen hånd. Når man har døjet med hovedpine arbejdes der med genoptræning af nakke og brystryg.

Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

• Træning af holdning

• Smidighedstræning

• Dynamisk styrketræning

Genoptræningen har 3 formål:

•  At uddanne patienten

•  At rykke patienten fra A til B

•  At give kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Træning af holdning
Mange, der døjer med smerter i nakke, brystryg og skulderåg, har typisk en “dårlig” holdning med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning samt dynamisk træning.

Smidighedstræning
Denne form for træning har både en hurtig og langsom indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Det er her kroppen bliver rørt på en uvant måde, hvilket kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler. Den langsomt indsættende effekt kommer, når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning
Denne, lidt hårdere, træningsform er til patienter, hvor nakke og brystryg tåler en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger – ofte på maskiner. Denne effekt indtræder efter 3-6 måneder.

At uddanne patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for brystryggen.

At rykke patienten fra A til B

Mange begynder at træne deres nakke og brystryg. Dette skyldes, at træningen opgives på grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, inden de langsomt indsættende effekter opnås. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket patienter fra A til B.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes øvelser, som er gode for den enkelte, men der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling, påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og øget irritation og smerte kan forekomme. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

Når man undersøger området får man mere viden om, hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.

Hovedpine dagbog bruges i de tilfælde hvor man er i tvivl om hvilken slags hovedpine det drejer sig om. Er det nakkehovedpine, migræne eller spændingshovedpine? Kalenderen bruges til at se, hvor tit hovedpinen er tilstede, samt om der er nogle specifikke udløsende årsagerfunktioner for at følge bedringen. Derudover kan dagbogen bruges til at måle effekten af de forskellige behandlingstiltag.

Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose samt prognose og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer. Hvis der er indikation for at foretage en røntgenundersøgelse, tages billederne med det samme eller med kort ventetid.

Det kan være relevant med henvisning til anden undersøgelse ved nyopstået hovedpine. Dette kan eksempelvis være blodtryksmåling i hjemmet, blodprøver, MR scanning, undersøgelse for infektion eller undersøgelse for blodprop/hjerneblødning.

Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at give patienten det bedste forløb. Med patientens samtykke bringes patientens problemstilling i disse tilfælde op på tværfaglig konference. Nogle gange kobles 2 faggrupper på en konsultation for at udnytte hinandens kompetencer i valg af behandling.

Egen læge vil næsten altid være involveret i en større eller mindre grad. Dette skyldes, at man i nogle tilfælde har behov for smertelindrende, receptpligtig medicin. Lægen kan derudover give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse, eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor. Er det relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive vores vurdering til lægen.

Højst sandsynligt, ja. Vi benytter en så bred en tilgang som muligt til patientens gener. Vi erfaring eller evidens for, at de behandlingsprincipper vi benytter virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Finder vi en anden behandling eller undersøgelse er relevant, henviser vi til denne.