Længerevarende lændesmerter

Bruskskiven kan give smerter, typisk i form af en diskusprolaps. Grundig undersøgelse af en kompetent fagperson er den bedste måde at få vurderet, om der er en skade på bruskskiven. Bruskskivernes rolle i længerevarende smertetilstande er endnu ikke klarlagt.

Bækkenleddene er ofte smertegivende ved kortvarige, men også langvarige smertetilstande. Bækkenet har 2 store led. Disse hedder sacroilliacaleddene, men kaldes SI-led eller bækkenleddene i daglig tale. Smerterne sidder ofte lavt i lænden og er enten mest i højre side eller venstre side. Bækkenleddene giver ofte smerter både lokalt men også i balde, lyske eller ben. Dertil kan de også give ischiassmerter i baglåret, selvom ischiasnerven ikke er berørt. Kiropraktisk ledmanipulation kan løsne op i disse led, derfor anvendes denne behandlingsform ofte ved bækkenledssmerter.

Disse muskler kan give smerter lokalt, men kan også give typiske ischiassmerter eller baldesmerter. Dette behandles med forskellige blødvævsteknikker, som ofte ses i kombination med ledsmerter fra lænd og bækken ved længerevarende lændesmerter.

I sjældne tilfælde kan lændesmerter komme på grund af en underliggende lidelse. Undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte i stand til at differentiere dette, og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en anden underliggende årsag mistænkes, især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.

Egen læge vil næsten altid være involveret i en større eller mindre grad. Dette skyldes, at man ofte har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan derudover give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer til vaner. Dog er det meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb. Denne instruktion sker ofte hvis det ikke er nødvendigt med superviseret genoptræning på klinikken. Dette bruges som behandling og som forebyggelse af fremtidige tilbagefald. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres øvelserne med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres på en eller flere af følgende områder:

• Smidighed/opheling af bruskskiven

• Styrke/stabilitet

• Bevidsthed/holdning

Formål:

• At uddanne patienten

• At forebygge fremtidige gener

• At rykke patienten fra A til B

• At finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder, og det forventes, at man træner 3 gange 20 minutter om ugen i de 3 måneder.

Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter endt forløb. Det er dog vigtigt, at man gør det under forløbet, hvor de rigtige øvelser findes og læres samt at kroppen og vævet vænner sig til de nye belastninger.

1. uge: Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge: Tilretning og instruktion

I uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, hvor nogle af øvelserne skiftes ud samt sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge: Vurdering og afslutning

Afslutning:

Ved sidste konsultation laves en evaluering og på baggrund af den udarbejdes et endeligt øvelsesprogram. Her aftales også, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, at det skæres ned til et minimum, at det integreres i træning i motionscenter eller som opvarmning til anden sport.

I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter, som bør ændres. Dette er altid en vurderingssag og anbefalingerne kan ændres alt efter hvordan patienten responderer.

Det vurderes om patienten har brug for at igangsætte tiltag på egen hånd f.eks isbehandling, brug af håndkøbs- eller lægeordineret medicin eller relevante irritationsdæmpende øvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt, hvor mange øvelser er forebyggende øvelser.

Man monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.

I tilfælde hvor lændesmerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder og kræver træning 3 gange om ugen. Den ene gang kan være et hjemmeprogram, men ellers foregår det i vores genoptræningsafdeling. Forløbet består af individuel superviseret træning samt træning på egen hånd.

Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

• Stabilitetstræning

• Smidighedstræning

• Dynamisk styrketræning

• Bevidsthedstræning

Genoptræningen har 3 formål:

•  At uddanne patienten

•  At rykke patienten fra A til B

•  At give kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Stabilitetstræning

Fokuserer på opbygning af muskelkorsettet omkring ryggen. Jo stærkere musklerne omkring lænden er, jo mere skal der til, før ryggens led og muskler bliver overbelastede. Det er derfor utroligt vigtigt at opbygge muskelkorsettet omkring ryggen. Det tager 3 til 6 måneder at opbygge denne styrke og effekten vil først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Smidighedstræning

Denne form for træning har både en hurtig og langsomt indsættende effekt.

Den hurtig indsættende effekt er den, som mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.

Den langsomt indsættende effekt kommer, når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning

Denne lidt hårdere træningsform er til folk, hvis ryg godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger ofte på specifikke træningsmaskiner. Effekten af denne træningsform indtræder efter 3-6 måneder.

Bevidsthedstræning

Dette handler om at arbejde med bevidstheden omkring sit muskelkorset, sådan at man husker og lærer at spænde muskelkorsettet i dagligdagens løft og bøj. En ting er at lære det, hvilket er rimligt let, men en anden ting er at få det husket i hverdagen, hvilket er svært.

At rykke patienten fra A-B

Mange begynder at træne deres ryg, men får sjældent maksimalt udbytte. Dette skyldes, at træningen opgives på grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, inden de langsomt indsættende effekter opnås. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket patienter fra A til B.

At uddannende patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for ens lænd.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes øvelser, som er gode for den enkelte, men der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling, påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og øget irritation og smerte kan forekomme. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Med patientens samtykke, bringes patientens problemstilling op på en tværfaglig konference. Nogle gange kobles der to faggrupper på en konsultation for at udnytte hinandens kompetencer i valg af behandling.

Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Derudover benyttes egen læge ofte til vurdering af medicinsk smertelindring, samt til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, at det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke videregive vores vurdering til lægen.

Når man undersøger området får man mere viden om, hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.

Det er en stor fordel for klinikken, at den der har undersøgt dig, foretager røntgenundersøgelsen og ser på billederne. På den måde kan fundene sammenkobles med den enkeltes symptomer. Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose og dermed et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Selvom der ikke altid er sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer, kan røntgenbilledet ofte give nogle årsagsforklaringer på de længerevarende lændesmerter. Der er næsten altid indikation for at foretage en røntgenundersøgelse ved langvarige gener.

Nogle med længerevarende gener MR scannes. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling. Ofte scannes man på grund af længerevarende sygemelding, invaliderende smerter uden bedring eller hvis man tror, at en operativ løsning kan komme på tale. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.

Ved længerevarende lændesmerter er den helt store udfordring at skabe bedring. Som hovedregel vil man gerne se ændringer i symptombilledet efter 4-6 behandlinger. Ved nogle skal man måske prøve forskellige behandlingstiltag, før der er bedring, mens andre oplever bedring hurtigt. Nogle har brug for et genoptræningsforløb eller forebyggende behandling for at mindske eller fjerne generne. Derved er det utroligt svært at forudsige hvor mange behandlinger, der er brug for, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.

Højst sandsynligt, ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener. De behandlingsprincipper vi benytter, har vi erfaring eller evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Mener vi, at en anden behandling eller undersøgelse er relevant, henviser vi til denne.