Længerevarende nakkesmerter

Længerevarende nakkesmerter

Ved længerevarende gener er det ofte de samme strukturer som er smertegivende som ved nyopståede smerter.

Der er 52 glideled fordelt i ryggen og mellem hver af ryggens hvirvler sidder der 2 glideled. Nakken har 7 hvirvler hvorimellem der sidder 2 glideled, som omkranses af en ledkaspel. Disse led kan være stive eller smertegivende. Andre gange kan der være slidforandringer i leddene. Der er ofte smerter fra led og ledkapsel ved længerevarende nakkesmerter. Kiropraktisk ledmanipulation løsner op i disse led og anvendes ofte ved facetledssmerter.

Bruskskiven kan give smerter, typisk i form af en diskusprolaps. En grundig undersøgelse af en kompetent fagperson er den bedste måde at få vurderet, om der en skade på bruskskiven. Dog er det bruskskivernes rolle i længerevarende smertetilstande endnu ikke klarlagt.

Disse muskler kan give smerter lokalt, men kan også give hovedpine og udstråling til armen. Det ses ofte i kombination med ledsmerter fra facetleddene i nakken. Her benytter man forskellige blødvævsteknikker til behandling.

I sjældne tilfælde kan nyopståede nakkesmerter komme på grund af en underliggende lidelse. En undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte i stand til at differentiere dette, og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en underliggende årsag mistænkes. Dette er især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.

Viderehenvisning hvis relevant til

Der henvises til sygehus, hvis patienten skal vurderes kirurgisk eller ved mistanke om underliggende lidelse f. eks frakturer, infektion eller gigtsygdomme. Dette gøres i samarbejde med egen læge. I de tilfælde hvor smerterne hverken responderer på de forskellige behandlingstiltag eller genoptræning, henvises der til sygehuset. I særlig grad, hvis man er på vej ud i længerevarende sygemelding. Oftest vil patienter fra vores område komme til regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er et rygcenter. Her kan man enten få en kirurgisk vurdering eller en tværfaglig indsats, hvor der fokuseres på arbejdsmæssige, psykiske og fysiske forhold.

Egen læge vil næsten altid være involveret i en større eller mindre grad. Dette skyldes, at man ofte har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan derudover give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller hvis patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.

Forebyggelse kan ske gennem

Ved længerevarende eller tilbagevende gener tilbydes forebyggelse gennem behandling. Nogle kommer og får en forebyggende konsultation en gang i kvartalet, andre kommer oftere eller sjældnere. Dette er individuelt i forhold til genernes art og omfang. En forbyggende behandling vil typisk bestå af ledfrigørende behandling eller blødvævsbehandling af de ledstive og irriterede områder, samt hvor der eventuelt har været gener i den mellemliggende periode.

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livsstilsændringer til vaner. Dog er det meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.

Instruktion i et øvelsesprogram bruges efter eller sidst i et behandlingsforløb. Denne instruktion sker ofte hvis det ikke er nødvendigt med superviseret genoptræning på klinikken. Dette bruges som behandling og som forebyggelse af fremtidige tilbagefald. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres øvelserne med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres på en eller flere af følgende områder:

• Smidighed/opheling af bruskskiven

• Styrke/stabilitet

• Bevidsthed/holdning

Formål:

• At uddanne patienten

• At forebygge fremtidige gener

• At rykke patienten fra A til B

• At finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder, og det forventes, at man træner 3 gange 20 minutter om ugen i de 3 måneder.

Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter endt forløb. Det er dog vigtigt, at man gør det under forløbet, hvor de rigtige øvelser findes og læres samt at kroppen og vævet vænner sig til de nye belastninger.

1. uge: Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge: Tilretning og instruktion

I uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, hvor nogle af øvelserne skiftes ud samt sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge: Vurdering og afslutning

Afslutning:

Ved sidste konsultation laves en evaluering og på baggrund af den udarbejdes et endeligt øvelsesprogram. Her aftales også, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, at det skæres ned til et minimum, at det integreres i træning i motionscenter eller som opvarmning til anden sport.

Behandling foregår gennem

Her fokuseres på at mindske irritationen i nakkens og skulderågets facetled samt muskler. Ofte bruges ledmanipulation, massage, stræk eller muskel energiteknikker. Ved denne form for behandling er erfaring og mestring af teknik er særdeles vigtig.

I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter, som bør ændres. Dette er altid en vurderingssag og anbefalingerne kan ændres alt efter hvordan patienten responderer.

Det vurderes om patienten har behov for at igangsætte tiltag på egen hånd f.eks brug af håndkøbs- eller lægeordineret medicin, isbehandling eller relevante irritationsdæmpende øvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser og skal derfor ikke laves ved nyopståede smerter.

Vi monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se, om funktion eller diagnose har ændret sig.

I tilfælde hvor nakkesmerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruges genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder og kræver træning 3 gange om ugen i vores træningscenter, hvor den ene gang kan være et hjemmeprogram. Forløbet består af individuel, superviseret træning og træning på egen hånd. Der arbejdes med holdningstræning, bevidsthed, styrke og smidighed af brystryggen og nakken.

Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

• Træning af holdning

• Smidighedstræning

• Dynamisk styrketræning

Genoptræningen har 3 formål:

•  At uddanne patienten

•  At rykke patienten fra A til B

•  At give kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Træning af holdning

Mange, der døjer med smerter i nakke, brystryg og skulderåg, har typisk en “dårlig” holdning med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning samt dynamisk træning.
 
Smidighedstræning

Denne form for træning har både en hurtig og langsom indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Det er her kroppen bliver rørt på en uvant måde, hvilket kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler. Den langsomt indsættende effekt kommer, når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning

Denne, lidt hårdere, træningsform er til patienter, hvor nakke og brystryg tåler en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger – ofte på maskiner. Denne effekt indtræder efter 3-6 måneder.

At uddanne patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for brystryggen.

At rykke patienten fra A til B

Mange begynder at træne deres nakke og brystryg. Dette skyldes, at træningen opgives på grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, inden de langsomt indsættende effekter opnås. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket patienter fra A til B.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes øvelser, som er gode for den enkelte, men der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling, påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og øget irritation og smerte kan forekomme. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

I nogle tilfælde kan det være relevant med

Det er sjældent relevant med henvisning til anden undersøgelse selvom man har langvarige nakkesmerter. Dog kan det i nogle tilfælde vurderes nødvendigt med henvisning til eksempelvis gigtudredning, blodprøver, MR scanning eller kirurgisk vurdering.

Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at give patienten det bedste forløb. Med patientens samtykke bringes patientens problemstilling i disse tilfælde op på tværfaglig konference. Nogle gange kobles 2 faggrupper på en konsultation for at udnytte hinandens kompetencer i valg af behandling.

Egen læge vil næsten altid være involveret i en større eller mindre grad. Dette skyldes, at man i nogle tilfælde har behov for smertelindrende, receptpligtig medicin. Lægen kan derudover give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse, eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor. Er det relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke skrive vores vurdering til lægen.

Når man undersøger patienter med længerevarende nakkesmerter er det dels vigtigt at finde hvilke strukturer der er smertegivende, samt at blotlægge årsagen til smerterne.

Sygehistorien danner grundlaget for at stille diagnosen. Her kan man måske blotlægge, hvorfor skaden er sket. Varighed, udløsende årsag og smerteintensitet kan fortælle noget om prognosen for behandlingen. Sidst men ikke mindst, kan ting i sygehistorien være med til at finde frem til de bedste behandlingstiltag.

Når man undersøger området får man mere viden om, hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.

Det er en stor fordel for både patienten og behandleren, at det er den behandler, der har undersøgt dig, som ser dine røntgenbilleder. Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose samt prognose og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb. Der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer, men røntgenbilledet kan ofte give nogle årsagsforklaringer på smerterne. Der er næsten altid indikation for at foretage en røntgenundersøgelse ved langvarige gener, og på klinikken kan billederne tages med det samme eller med kort ventetid.

Spørgsmål

Ja, det er desværre ikke noget, vi altid kan kontrollere. Det er helt naturligt, at smerterne svinger – også selvom behandlingsforløbet er opstartet. Nogle gange vil man opleve mere smerte og ømhed efter en behandling, da man påvirker det skadede væv. Ved længerevarende nakkesmerter er dette ofte et godt tegn på, at man arbejder med det rigtige område. Dog vil behandlingen tilpasses, så der opleves så lidt ømhed som muligt, før bedringen indtræder.

 

Nogle patienter med længerevarende gener MR scannes. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling. Ofte scannes man på grund af længerevarende sygemelding, invaliderende smerter uden bedring eller hvis man tror, at en operativ løsning kan komme på tale. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.

Ved længerevarende nakkesmerter er den helt store udfordring at skabe bedring. Som hovedregel vil man gerne se ændringer i symptombilledet efter 4-6 behandlinger. Ved nogle skal man måske prøve forskellige behandlingstiltag, før der er bedring, mens andre oplever bedring hurtigt. Nogle har brug for et genoptræningsforløb eller forebyggende behandling for at mindske eller fjerne generne. Derved er det utroligt svært at forudsige hvor mange behandlinger, der er brug for, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.

Højst sandsynligt, ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener. De behandlingsprincipper vi benytter, har vi erfaring eller evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Mener vi, at en anden behandling eller undersøgelse er relevant, henviser vi til denne.