Grundig undersøgelse af en kompetent fagperson er den bedste måde at få vurderet, om der er en skade på bruskskiven. Bruskskivernes rolle ved piskesmæld smertetilstande er endnu ikke klarlagt, men nogle gange kan piskesmældet give en regulær diskusprolaps i nakken – dette ses dog sjældent.

Disse muskler kan give smerter efter et piskesmæld og medføre hovedpine, nakkesmerter, eller udstråling til armen. Det ses ofte i kombination med ledsmerter fra nakke og brystryg ved piskesmæld. Her benytter man forskellige blødvævsteknikker til behandling.

Egen læge vil næsten altid være involveret i en større eller mindre grad. Dette skyldes, at man ofte har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan derudover give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især, hvis der overvejes at henvise videre til sekundær sektor.

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livsstilsændringer til vaner. Dog er det meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve, som man plejer.

Instruktion i et øvelsesprogram bruges ofte i et behandlingsforløb for piskesmældsgener, hvor et genoptræningsforløb ikke har været nødvendigt.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet, så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder, og det forventes, at man træner 3 gange 20 minutter om ugen i de 3 måneder.

Det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter endt forløb. Det er dog vigtigt, at man gør det under forløbet, hvor de rigtige øvelser findes og læres samt at kroppen og vævet vænner sig til de nye belastninger.

1. uge: Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge: Tilretning og instruktion

I uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, hvor nogle af øvelserne skiftes ud samt sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge: Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering og på baggrund af den udarbejdes et endeligt øvelsesprogram. Her aftales også, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, at det skæres ned til et minimum, at det integreres i træning i motionscenter eller som opvarmning til anden sport.

I samarbejde med behandleren vurderes det, om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter, som bør ændres. Dette er altid en vurderingssag og anbefalingerne kan ændres alt efter hvordan patienten responderer.

Det vurderes om patienten har behov for at igangsætte tiltag på egen hånd f.eks brug af håndkøbs- eller lægeordineret medicin, isbehandling eller relevante irritationsdæmpende øvelser eller strækøvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser og skal derfor ikke laves ved nyopståede smerter. Tidligere bestod behandlingen af ro, blød halskrave og derefter langsom aktivering, men dette anbefales ikke i dag.

Vi monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se, om funktion eller diagnose har ændret sig.

I tilfælde hvor nakkesmerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruges genoptræning som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder og kræver træning 3 gange om ugen i vores træningscenter. Forløbet består af individuel, superviseret træning og træning på egen hånd. Der arbejdes med holdningstræning, bevidsthed, styrke og smidighed af brystryggen og nakken.

Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

• Træning af holdning

• Smidighedstræning

• Dynamisk styrketræning

Genoptræningen har 3 formål:

•  At uddanne patienten

•  At rykke patienten fra A til B

•  At give kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Træning af holdning

Mange, der døjer med smerter i nakke, brystryg og skulderåg, har typisk en “dårlig” holdning med fremadskudte skuldre og hage, samt øget runding af brystryggen. Dette behandles med smidighedstræning, bevidsthedstræning samt dynamisk træning.
 
Smidighedstræning

Denne form for træning har både en hurtig og langsom indsættende effekt.
Den hurtigt indsættende effekt er den mange oplever, når de begynder at lave øvelser. Det er her kroppen bliver rørt på en uvant måde, hvilket kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler. Den langsomt indsættende effekt kommer, når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning

Denne, lidt hårdere, træningsform er til patienter, hvor nakke og brystryg tåler en del belastning. Her arbejder man med styrke og med større belastninger – ofte på maskiner. Denne effekt indtræder efter 3-6 måneder.

At uddanne patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for brystryggen.

At rykke patienten fra A til B

Mange begynder at træne deres nakke og brystryg. Dette skyldes, at træningen opgives på grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, inden de langsomt indsættende effekter opnås. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket patienter fra A til B.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes øvelser, som er gode for den enkelte, men der er forskel på, hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling, påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og øget irritation og smerte kan forekomme. Derfor er genoptræningen også en proces, hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes.

Piskesmældsskader scannes sjældent. Dette skyldes, at en scanning oftest ingen betydning har for valg af behandling. Ofte scannes man på grund af længerevarende sygemelding, invaliderende smerter uden bedring. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.

Ved piskesmæld er den helt store udfordring at skabe bedring. Som hovedregel vil man gerne se ændringer i symptombilledet efter 4-6 behandlinger. Ved nogle skal man måske prøve forskellige behandlingstiltag, før der er bedring, mens andre oplever bedring hurtigt. Nogle har brug for et genoptræningsforløb eller forebyggende behandling for at mindske eller fjerne generne. Derved er det utroligt svært at forudsige,  hvor lang tid ophelingen af de skadede strukturer varer. I nogle tilfælde tager det 4-6 uger og i andre 1-2 år, hvilket først kan vurderes inde i behandlingsforløbet.

Højst sandsynligt, ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener. De behandlingsprincipper vi benytter, har vi erfaring eller evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der er flere eller andre tiltag, som er mere effektive. Mener vi, at en anden behandling eller undersøgelse er relevant, henviser vi til denne. Når det kommer til piskesmældsskader, mangler man stadig meget viden om hvilke behandlingstiltag, der er de bedste. Derudover er det stadig en gåde, hvorfor nogle udvikler lange smerterforløb. Dog er det fastlagt at både fysiske, psykiske og sociale faktorer spiller ind.

Generelt er behandling af pisksmældsskader et kontroversielt område, der spænder bredt fra ingen behandling overhovedet til intensiv behandling.
Tidligere bestod behandlingen af ro, blød halskrave og derefter langsom aktivering, men dette anbefales ikke i dag.