Bruskskiven kan give smerter, typisk i form af en diskusprolaps. Bruskskiven kan blive slidt og miste højde. Bruskskivernes rolle i længerevarende smertetilstande er endnu ikke klarlagt. Både forstørrede facetled, og højdereducerede bruskskiver kan give mindre pladsforhold i ryggen.

Både forstørrede facetled og højdereducerede bruskskiver kan give mindre pladsforhold i nakken. Dette bevirker, at nerverne der går ned til armen har mindre plads, der hvor de træder ud af ryggen. Dette kan skabe irritation af nerven og minde om diskusprolapsgener.

I sjældne tilfælde kan nakkesmerter komme på grund af en underliggende lidelse. Undersøgelse ved en kompetent fagperson er ofte istand til at differrentiere dette, og behandlerne vil hjælpe patienten videre til relevante undersøgelser. I nogle tilfælde er det først inde i forløbet, at en anden underliggende årsag mistænkes, især hvis symptomudvikling og symptomerne er meget atypiske.

Når man undersøger området får man mere viden om hvor smerterne kommer fra, samt hvor funktionsindskrænket patienten er. Dette er afgørende for at finde den rette diagnose og behandling.

En stor fordel på klinikken er at det er den, der har undersøgt dig, der ser på dine røntgenbilleder. Røntgenundersøgelsen er en let og billig måde at få et billede af bevægeapparatets tilstand, især knogler og led. Selvom der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenfund og patientens symptomer, kan røntgenbilledet ofte give et godt billede af slidforandringerne i nakken. Der er næsten altid indikation for at foretage en røntgenundersøgelse ved langvarige gener. Billedet kan hjælpe til en mere specifik diagnose og prognose, og derved et bedre og mere effektivt behandlingsforløb

Man scannes nogle gange ved lægerevarende gener. En scanning har sjældent betydning for valg af behandling. Ofte scannes man på grund af længerevarende sygemelding, invaliderende smerter uden bedring eller hvis man tror, at en operativ løsning kan komme på tale. Egen læge og kiropraktorer har mulighed for at henvise til MR-scanning, når der er indikation for det.

Ved gener kombineret med mange slidforandringer er den helt store udfordring at skabe bedring. Som hovedregel vil man gerne se ændringer i symptombilledet efter 4-6 behandlinger. Ved nogle skal man måske prøve forskellige behandlingstiltag før der er bedring, andre oplever bedring hurtigt. Nogle har brug for et genoptræningsforløb eller forebyggende behandling for at mindske eller fjerne generne. Så det er utroligt svært at forudsige hvormange behandlinger der er brug for på forhånd, men vi vil altid gøre forløbet så effektivt som muligt.

Højst sandsynligt ja. Vi benytter en bred tilgang til patientens gener og benytter os af de behandlingsprincipper vi har erfaring for eller der er evidens for der virker. Derved mindsker vi sandsynligheden for, at der flere eller andre tiltag som er mere effektive. Mener vi, at der kan være en anden behandling eller undersøgelse der kan være relevant, henviser vi til denne.

Man kan sagten have slid og mindskede pladsforhold i ryggen uden at have smerter. Så når der er smerter i en slidt ryg er det de samme mekanismer, der smerter som ved normale lændesmerter. I nogle tilfælde kan generne være længerevarende og sværere at behandle på grund af slidforandringerne.

Det vides ikke. Vi tror på, at smidighed og bevægelse gennem behandling og træning kan man mindske fremtidige gener og slid.

Egen læge er næsten altid være indvolveret i større eller mindre grad. Ofte hvis man har behov for receptpligtig medicin. Lægen kan give en ekstra vurdering (en sekund opinion) af generne. Dette gøres især hvis der er mistanke om anden underliggende lidelse eller når patienten måske skal henvises videre til sekundær sektor.

Ved forebyggende konsultationer vil der være fokus på ting i hverdagen, som eventuelt kan ændres eller igangsættes. Dette kan være alt fra motion, liggestillinger, livstilsændringer, vaner. Dette er meget individuelt og nogle gange anbefales man bare at leve som man plejer.

Instruktion i et øvelsesprogram bruges ofte når man har slidforandringer i ryggen og gerne vil gøre en indsats for at forebygge fremtidige tilbagefald og gener gennem specifikke øvelser. Ved tilbagevendende eller kroniske gener kombineres dette med forebyggende behandlinger.

Øvelserne bliver individuelt tilrettet så det er vores bedste bud på relevante øvelser for dig. De tager udgangspunkt i dine symptomer, funktionsniveau, krav og mål.

Der vil fokuseres en eller flere af følgende:

•                          Smidighed

•                          Styrke/stabilitet

•                          Bevidsthed/Holdning

Formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at forbygge fremtidige gener

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          at finde de rigtige øvelser til den enkelte

Forløbet:

Vi følger dig 5 gange over 3 måneder og det forventes i de 3 måneder at man bruger 3 gange 20 minutter om ugen. Det er ikke ensbetydende med at man skal bruge 3 gange 20 minutter om ugen efter de 3 måneder. Det er vigtigt at man gør det i det forløb, hvor de rigtige øvelser findes og læres, samt at kroppen og vævet vender sig til de nye belastninger.

1. uge  Programlægning og instruktion. Her laves et individuelt program.

2., 4. og 8. uge   Tilretning og instruktion

Ved uge 2, 4 og 8 rettes øvelserne til, nogle øvelser skiftes ud. Sværhedsgraden og mængden øges.

12. uge Vurdering og afslutning

Afslutning

Ved sidste konsultation laves en evaluering, og på baggrund heraf aftales der et endeligt øvelsesprogram. Her aftales det, hvad der vil være relevant fremover. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkeltes mål, hverdag og muligheder. Det kan være at programmet bibeholdes som det er, eller det skæres ned til et minimum, eller det integreres i træning i motionscenter, eller som opvarmning til anden sport.

I samarbejde med behandleren vurderes det om der er specifikke bevægelser, løft, arbejdsmæssige forhold eller sportsaktiviteter som skal ændres. Dette er altid en vurderingsag, og nogle gange ændres anbefalingerne alt efter hvordan patienten responderer.

Det vurderes om patienten har brug at igangsætte tiltag på egen hånd, f.eks isbehandling, brug af håndkøbs eller lægeordineret medicin, relevante irritationsdæmpende øvelser. Det gælder om at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt. Mange øvelser er forebyggende øvelser, og skal ikke laves ved nyopståede smerter.

Man monitorer patientens funktioner for at følge bedringen. I tilfælde hvor smerterne er blevet værre eller uændret, bruges monitorering også til at se om funktion eller diagnose har ændret sig.

I tilfælde hvor smerterne ikke forsvinder gennem det normale behandlingsforløb, bruger man genoptræning i vores træningscenter som behandling. Forløbet varer 3 til 6 måneder, og kræver træning 3 gange om ugen, den ene gang kan være et hjemmeprogram.  Forløbet består af individuel superviseret træning og træning på egen hånd  Ved genoptræning vil der være fokus på følgende:

•                          stabilitetstræning

•                          smidighedstræning

•                          dynamisk styrketræning

•                          bevidshedstræning

Genoptræningen har 3 formål:

•                          at uddanne patienten

•                          at rykke patienten fra A til B

•                          give kompetent vejledning til tilfælde af forværring

Stabilitetstræning:

Opbygning af muskelkorsettet omkring ryggen, hvis man forestiller sig at styrken af musklerne hele vejen omkring lænden bliver stærkere, skal der mere til før ryggensled og muskler bliver overbelastede. Denne styrke tager 3 til 6 måneder, derfor vil effekten af dette først kunne vurderes sidst i genoptræningsforløbet.

Smidighedstræning:

Denne form for træning har både en hurtigt og langsomt indsættende effekt.

Den hurtigt indsættende effekt er den som mange opleve når de begynder at lave øvelser, kroppen bliver rørt på en uvant måde og dette kan have en afslappende og smertelindrende virkning på led og muskler.

Den langsomt indsættende effekt kommer når man målrettet har arbejdet med at skabe smidighed i led, ligamenter og muskler.

Dynamisk styrketræning:

Denne lidt hårdere træningsform er til folk hvis ryg godt kan tåle en del belastning. Her arbejder man med styrke, med større belastninger ofte i maskiner. effekten indtræder efter 3-6 måneder.

Bevidsthedstræning:

Dette handler om at arbejde med bevidstheden omkring holdning. En ting er at lære det, hvilket er rimligt let, men en anden ting er at få det husket i hverdagen, hvilket er svært.

At rykke patienten fra A-B

Mange begynder at træne deres nakke, men får sjældent maksimalt udbytte. På grund af manglende motivation, mangelfuld instruktion, manglende oplevelse af effekt eller måske endda forværring af symptomerne, opgives træningen inden de langsomt indsættende effekter opnåes. Med kompetent vejledning, information og motivation er vores mål at få rykket folk fra A til B.

At uddannende patienten

Genoptræningsforløb på Herning Rygcenter skal dels betragtes som et uddannelsesforløb, hvor man lærer de rette træningsmuligheder for ens lænd.

Kompetent vejledning i tilfælde af forværring

Som grundregel vil der altid kunne findes nogle øvelser som er gode for den enkelte, men der er forskel på hvilke der har en god virkning. En øvelse kan give mange smerter hos en, men have en lindrende effekt på en anden. Al træning, ligesom al behandling påvirker kroppens led, ligamenter og muskler, og der vil være mulighed for at der opleves øget irritation og smerte. Derfor er genoptræningen også en proces hvor de rigtige øvelser for den enkelte findes

Ved komplekse problemstillinger bruger vi hinandens viden og erfaring til at kunne give patienten et bedre forløb. Med patientens samtykke, bringens bringes patientens problemstilling op på tværfagligkonference. Nogle gange kobles der 2 faggrupper på en konsultation for at hinandens kompetancer i valg af behandling.

Henvisning til yderligere undersøgelser skal ofte ske gennem egen læge. Egen læge bruges ofte til vurdering af medicinsk smertelindring. Ofte bruges egen læge til at få en vurdering af generne. Hvis vi mener, at det er relevant med en vurdering fra egen læge, vil vi med patientens samtykke videregive vores vurdering til lægen.